Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

62 Dugpunctet. gende Luft, hvis Dampe fortætte sig og afsættes som Dug paa Ruderne. Om Vinteren, naar Temperaturen i Værelset er meget høiere end udenfor, kunne Dampene afsætte sig i stor Mængde og eudogsaa fryse til Jis. Om Sommeren sees denne Dug navulig om Morgeneu, idet den har afsat sig uuder Nattens Kolighed; men opad Dageu, naar Lufteu udenfor bliver varmere, da forsvinder den igjen. Aabnes Vinduet, vil Duggen ligeledes forsvinde fra Ruderne. At det navnlig er i beboede Værelser, at Duggen afsætter sig, hidrører fra, at Luften i disse i Almindelighed er mere fugtig paa Grund af delt store Mceugde Vanddampe, Men- nesket udaander. Naar man aauder imod eu kold Rude, vil der strax afsætte sig et Duglag paa deune. I Stalde, hvor Dyr opholde sig om Biuteren, ere Ruderne sædvaulig- vils meget stærkt belagte. Naar Luften er mættet med Vanddampe, vil enhver, selv deu ringeste Afkøling bevirke Oplosning af ett Deel af disse i Vand; men, have Dampene en ringere Spænding end den, som svarer til Luftens Temperatur, eller indeholde de en ringere Mængde Vand, da behøves en større Afkøling for at fremkalde Fortætning af Dampene. Holder Luften s. Ex. en Temperatur af 19°, og der heri findes opløst en Vægt af 85 Kvint Vand for hver 1000 Kubikfod, da stal den afkøles mere end 3°, eller til under 16°, for Dampene begynde at fortætte sig. Den Temperatur, som svarer til en Luft, der netop er istand til at holde den i Luften værende Masse Vand opløst i Dampe, kaldes Luftens Dug- punct. I det anførte Exempel er altsaa Dugpunctet ved Igo, fljøndt Luften havde en Temperatur af 19°. Jo nær- mere Dugpunctet ligger ved Luftens Temperatur, desto fug- tigere er den, og desto lettere vil det være at bringe Dam- pene til at fortætte sig. Naar der saaledes i 1OOO Kubikfod