Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Forfatter: J.C. Tuxen

År: 1867

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 55151

Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
66 Augusts Psychrometer. for den ikke mættede Luft. Viser s. Ex. det tørre Thermo- meter 17° og det fugtige 12°, eller 5° mindre, da indeholde hver 1000 Kubikfod af Luften 48 Kvint Vand, opløst i Dampe, medens Lnfteu, for at være mættet, maatte inde- holde 90 Kvint. Vil man kjende Dugpunctet, da søger man i Tabellen Side 58 (eller i oveustaaende Tabels Rubrik med Overskriften 0°) den Temperatur af mættet Lnft, som svarer til det fundne Tal — i det nævnte Exempel bliver dette 6° —, hvilken da er Dugpunctet. Det vil nu ogsaa være let at see, hvilken Indflydelse de i Luften opløste Dampe have paa Barometeret. Viser s. Ex. det tørre Thermometer paa Psychrometeret 17", medens det fugtige viser 14°, eller 3° mindre, da er Fugtighedsmængden 64 Kvint, der svarer til et Dugpunct paa 11°, hvilket i Ta- bellen Side 58 giver en Spænding af 4"',5; Barometeret staaer altsaa 4'",5 høiere, end det vilde staae, om Luften var ganfle tør. Disse her beskrevne Hhgrometere, af hvilke som anført det sidste maa ansees for det hensigtsmæssigste, ere vel i den senere Tid blevne mere almindelige end tidligere; men de ere dog langtfra eudnu saa udbredte som Thermometeret og Barometeret, eudskjondt de ikke staae laugt tilbage for disse som Veiledere til Bedsmmelsen af Vejrliget og dets Forandringer; ja, Luftens Fugtighedstilstand maa endogsaa henregnes til eu af de vigtigste Factorer ved Bedømmelsen af Veirforaudringerrie. De have derl store Fordeel, at de afgive et directe Maal for Luftens Fugtighedstilstaud, Dugpunctet og Dampenes Spænding, saaledes at man deraf kan see, hvorledes disse forholde sig til Luftens egen Tem- peratur og Spænding. Nu gives der vel cmdre og simplere Midler, hvormed man kau faae en uogenlmide god Fore- stilling om Lufteus Fugtighedstilstaud, om Luften maa siges