Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

68 Følger af FugtighedSlilstanden. afsætter sig paa kolde Legemer, da er Luften fugtig.*) Naar Fordampningen foregaaer hurtig, naar Stenene hurtig tørres efter at være vædede, eller ophængt Thi snart bliver tørt, uden at dette er foraarsaget ved Blæst, da ligger Dug- punctet ogsaa lavt. Disse og mange flere Kjendsgjerninger, som snart opdages af dem, der have et aabent Die for Naturen, kunne tjene som praktisk Vejledning. Ogsaa er det sandsynligt, at der af den Farve, som den nedgaaende eller opstaaende Sol giver Luften, kan uddrages rigtige Slut- ninger, idet den i Luften opløste Damp ikke kan være uden Indflydelse paa Lhsstraalernes Brydning og Adskillelse. Naar man betænker, hvilken overordentlig Indflydelse Vandet og Fugtigheden har paa alt Liv og al Vegetation paa Jorden, hvilken overvejende stor Deel af Dyrenes Legemer og af Planterne, der er dannet af Vand, og hvilken stor Rolle dets Overgange fra Vand til Damp og fra Damp til Vand spille i Organismernes Udvikling, saa vil man ogsaa forstaae, hvor vigtigt det er, at Luften indeholder Vand, og hvilke Forandringer det medfører, naar Vandmasserne tiltage eller aftage. Træet snger igjennem sine Rødder Vand fra den omgivende Jord, Vædflen stiger op igjennem Stammen og Grenene til Bladene, der udfolde deres store Flader imod Luften; igjennem Bladenes Kanter og Spidser, ja gjennem hele Overfladen fordamper Vandet, og jo hurtigere For- dampningen skeer, desto hurtigere vil ogsaa den hele Circulation * Jeg erindrer engang ved et Bespg hos en gammel Bonde paa Mden en smuk Sommerdag, da jeg anmodede ham om at kjore mig til Klinterne, at jeg fik det Svar: „Herren skulde ikke kjpre for langt, thi vi faae bestemt Regn." Paa min Indsigelse, at Veiret saae godt ud, førle han mig udenfor Deren og viste mig en i Gaarden lig- gende nedgravet ftor flad Steen: „Naar denne bliver fugtig", sagde han, „iaae vi Regn, det er mit „Barometer", og see nu er den ganske tlam." Vi fik virkelig ogsaa Negn om Aftenen.