Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Jordens Opvarmning ved Zolen. «^)en mægtige Sol sender sine Straaler ud i alle Ret- ninger i Verdensrummet, og de Kloder, som omgive den, opfange Straalerne, indsuge dem og forbruge dem til deres Næring. Idet Kloderne stride frem i deres Baner omkring det store Centrallegeme, rulle de sig ruudt og bade sig i Soleus Straaler. Disse fremkalde og vedligeholde Livet, Planteverdenen, Virksomheden, Vindene, Strømmene, Regnen, Flodernes Lob, Tordenen, Lynilden o. s. v. o. s. v. paa vor Jord, ligesaavelsom paa de øvrige Planeter, og flukkedes Solens Lys, eller dens Varme gik bort, da vilde det frem- kalde Nat og Død over hele Systemet. Verdensrummet imellem Solen og Jorden kan i Hen- seende til Lysets og Varmens Forplantning betragtes som tomt. Vel er det efter al Sandsynlighed opfyldt af en meget tynd Luftart, Mher, der maafkee endogsaa er nød- vendig for Solstraalernes Spredning; men denne er i hvert Fald altfor tynd og let til, at Varmen derigjennem kan forplantes til Jorden ved Ledniug. Al den Varme, som Jorden modtager fra Solen, er Straalevarme, der absorberes af Jorden, naar Straalerne trænge ind gjennem Atmosphceren, og Rummet selv imellem de to Kloder er saa koldt, at vi ikke kuuue dauue os uogen Forestilling om denne Temperatur, der naturligviis maa være lavere end den laveste, vi nogensinde have iagttaget paa Jorden.