Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
Den hede Zone.
de to næste. Paa den danske D St. Thomas, f. Ex., der
ligger under 18^° nordlig Brede, gaaer Solen igjennem
Zenith den 12te Mai og den 30te Juli; i Pernambuco,
paa 8° sydlig Brede, passerer Solen Zenith den 13de Oktober
og 28de Februar; i Nio Janeiro, paa 23" sydlig Brede,
passeres Zenith af Solen den 10de og den 31te December,
og saaledes fremdeles. I dette Belte, der benævnes den
hede Zone, ere hele Aaret igjennem Dag og Nat næsten
Ugelange; paa selve Mqvator finder dette ganske Sted, hver
Dag og hver Nat er 12 Timer lang; ved Beltets hderste
Grcendser, paa 23^° Brede, er den længste Dag 13! Time,
den korteste 10^ Time lang, og mellem disse Grcendser
salder Forskjellen paa de øvrige Steder. Føies hertil endnu
den Omstændighed, at der i den hede Zone ikke er saa stor
Forskjel imellem Solens Middagshøide paa forskjellige Dage
— paa LEqvator vexler den imellem 66H" og 90°, paa
15° Brede imellem 5I!° og 90° o. s. v. — som i de andre
Zoner, hvor Forskjellen overalt stiger til 47°, saa vil det
være indlysende, at Aarstiderne i den hede Zone have en
meget ringe, ja i Nærheden af ZEqvator ikke nogensomhelst
Betydning, saa at Solens mægtige Indflydelse frembringer
en evig Sommer paa disse Steder.
Jo længere vi fjerne os fra Veudekredsette og bevæge
os imod Jordens Poler, desto større bliver Forskjellen imellem
Dageils og Nattetts Længde paa de samme Tider as Aaret,
og desto mere følelig bliver ogsaa Forskjellen imellem Vinter
og Sommer. Overgangen fra den hede til en af de tempe-
rerede Zouer er derfor ikke brat, Vendekredsene have igrun-
den kun en astronomisk Betydning, saa at ikke noget Sted,
der ligger paa større geographisk Brede end disse, kan faae
Solen i. sit Zenith. Paa 66^° Brede er der en anden
Grcendse, her ligger den saakaldte Polarkreds, hvor den