Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Forfatter: J.C. Tuxen

År: 1867

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 55151

Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
82 Den hede Zone. de to næste. Paa den danske D St. Thomas, f. Ex., der ligger under 18^° nordlig Brede, gaaer Solen igjennem Zenith den 12te Mai og den 30te Juli; i Pernambuco, paa 8° sydlig Brede, passerer Solen Zenith den 13de Oktober og 28de Februar; i Nio Janeiro, paa 23" sydlig Brede, passeres Zenith af Solen den 10de og den 31te December, og saaledes fremdeles. I dette Belte, der benævnes den hede Zone, ere hele Aaret igjennem Dag og Nat næsten Ugelange; paa selve Mqvator finder dette ganske Sted, hver Dag og hver Nat er 12 Timer lang; ved Beltets hderste Grcendser, paa 23^° Brede, er den længste Dag 13! Time, den korteste 10^ Time lang, og mellem disse Grcendser salder Forskjellen paa de øvrige Steder. Føies hertil endnu den Omstændighed, at der i den hede Zone ikke er saa stor Forskjel imellem Solens Middagshøide paa forskjellige Dage — paa LEqvator vexler den imellem 66H" og 90°, paa 15° Brede imellem 5I!° og 90° o. s. v. — som i de andre Zoner, hvor Forskjellen overalt stiger til 47°, saa vil det være indlysende, at Aarstiderne i den hede Zone have en meget ringe, ja i Nærheden af ZEqvator ikke nogensomhelst Betydning, saa at Solens mægtige Indflydelse frembringer en evig Sommer paa disse Steder. Jo længere vi fjerne os fra Veudekredsette og bevæge os imod Jordens Poler, desto større bliver Forskjellen imellem Dageils og Nattetts Længde paa de samme Tider as Aaret, og desto mere følelig bliver ogsaa Forskjellen imellem Vinter og Sommer. Overgangen fra den hede til en af de tempe- rerede Zouer er derfor ikke brat, Vendekredsene have igrun- den kun en astronomisk Betydning, saa at ikke noget Sted, der ligger paa større geographisk Brede end disse, kan faae Solen i. sit Zenith. Paa 66^° Brede er der en anden Grcendse, her ligger den saakaldte Polarkreds, hvor den