Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Forfatter: J.C. Tuxen

År: 1867

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 55151

Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
 Varmens Indtrængen i Jorden. paa de lave. Det er anført, at Varmen fra Jordens Over- flade, der rammes af Solens Straaler, kun lidt efter lidt trænger ued i horden, og at denne Forplanten af Varmen kun foregaaer ved Ledmng, hvor Straalerne ikke — saaledes som i Havet — umiddelbart kunne trænge ind. I Dagens Lob gaaer derfor den ved Solett frembragte Varme kun tted til en ringe Dybde, ittden Udstraalmgen igjen begynder, og der er ikke nogeu stor Forskjel imellem denue Dybde paa de sorskjellige Bredegrader. Den kan hos os sættes til om- trent 2 Fod, saaledes at, naar vi grave et Thermometer 2 Fod ned i Jorden, vil det vise deu samme Temperatur om Natten som om Dagen, om Morgenen som om Aftenen. Allerede her ophører altsaa den daglige Indflydelse af Sol- varmen; men noget anderledes forholder det sig med Aars- tidernes Indflydelse. Om Foraaret og henad Sommeren trænger Varmen bestandig dybere og dybere ned, om Vin- teren gaaer den igjen bort, og det beroer paa Forskjellen imellem Vinterens og Sommerens Temperatur, saavelsom paa Jordbundens Beskaffenhed og Ledeevne, hvor stor den Dybde er, til hvilken Varmen trænger ned. I tropiske Laride ophører Aarstidernes Indflydelse allerede et Par Fod under Jordens Overflade, medens den paa høiere Breder gaaer dybere ned, saaledes at vi s. Ex. hos os kunne antage, at der i en Dybde af 75 Fod mider Jorde« ikke mere findes nogen Temperatnrforskjel imellem Vinteren og Som- meren. Aarstidernes Forandring føles derfor stærkest paa Jordens Overflade; jo dybere vi stige ned under denne, desto mindre bliver Temperaturforandrmgen, indtil vi komme til et Sted, hvor den ganske ophorer, hvor der ikke mere existerer Aarstider. Som Exempel kan anføres de i Bryssel sra 1834 til 1837 anstillede Forsøg, der ledede til følgende