Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Jordens indre Varme. 89 Disse Iagttagelser tydede paa, at Temperaturen i Jor- den stiger 1° for hver 90 til 100 Fod, vi stige ned; men Antagelsen er neppe ganske rigtig. For det Forste maa det have nogen Indflydelse, om man stiger ned i Jorden fra en Bjergryg eller fra en Dal, om Massen, hvorigjeunem man arbeider sig frem, er ett god eller slet Varmeleder, om der trceilger sig Vand ued igjeunem Revner og Furer eller audet Lignende; og for det Attdet er det ingenlunde givet, at Var- men tiltager regelmæssigt, ligemeget for hvert 100 Fod. Præsideilten i den engelske Foretting til Videnskabens Fremme iPbe Urilisk ^88oeiation kor lke acivaneement ok Zeieuees, Sir William Armstrolig, yttrede i sin Indledningstale i Newcastle den 26de August 1863 herom Følgende: „Tempe- raturens Forhøjelse, efterhaaudeu som man stiger ued i Kul- gruberne, har tidligere været Gjeustand for Omtale i denne Forsamling. Den er af stor videnskabelig Interesse, da den kan lede til at give et omtrentligt Maal for Tykkelsen af Jordlegemets massive Skal, der omgiver den flydende Masse, som formodes at opfylde hele Jordens Indre; men den har ogsaa en væsentlig praktisk Betydning, idet den bestemmer den Dybde, til hvilken det vil være muligt at udgrave Kul og audre Stoffer af Gruberne. Den dybeste Kulmine, som studes heri Districtet, er Moukwearmouth-Gruben, der uaaer til 1800 Fod under Jordeu, og næsten den samme Dybde uttder Havfladen. Den i de nederste Lag her iagttagne Temperatur stemmer meget uøie overeens med den, som er ^.funden paa andre Steder, og viser, at Temperaturen voper med omtrent 1° af Celsius's Thermometer for hver 105 Fod., Antages de smeltede Massers Temperatur i Jordeus Skjød at være 1700°, samt at Temperaturen nedefter ved- bliver at voxe i det samme Forhold (hvilket dog ikke er ganske sikkert), saa vil Tykkelsen af det solide Lag, der stiller