Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

siske Regerings Tjeneste, hvor han ogsaa i andre Retninger virker for Telegrafsagen. Uagtet den afsluttede Anlægskontrakt, som antydet, i det Store og Hele havde vundet Bestyrelsens Bifald, ansaas det dog for mindre heldigt, at man kun havde bestemt at ophænge en enkelt Traad paa Linien og at lade Anlæget udføre af en eneste Arbejdskolonne. Den første af disse Be- stemmelser vilde nemlig i høj Grad forringe Liniens Arbejdsevne, medens den sidste uundgaaeligt vilde forlænge Udførelsen af Anlæget. For at søge at raade Bod paa disse Mangler blev Hr. Henningsen i April 1881 sendt til Tientsin, hvor det ogsaa lykkedes ham at opnaa Vicekongens Approbation paa Selskabets Forslag om straks at lade ophænge to Traade og at lade Anlæget udføre af to Arbejdskolonner, en fra hver Ende af Linien. Allerede paa dette Tidspunkt havde den mægtige Li Hung-Chang og hans nærmeste Omgivelser faaet en saadan Tillid til Selskabets Erfaring, Samvittighedsfuldhed og Evne til at tjene Kinas Interesser, at Vicekongen besluttede at knytte det endnu fastere til disse ved en officiel Tilkendegivelse af Tillid og Anerkendelse, der vilde have Krav paa Selskabets fulde Erkendt- lighed. Rimeligvis var denne hans Beslutning ogsaa paavirket af Ønsket om i en for Kina saa vigtig Sag at faa med en Institution at gøre, der var fast etableret i Landet selv, og som tilhørte en Nationalitet, der ikke i nogen Retning havde Stormagts-Pretentioner eller kunde antages at ville forsøge paa at spille en politisk Rolle. Uden at tilskrive følgende lille Træk nogen som helst afgørende Betydning, fortjener det dog at nævnes, at Vicekongen og Telegrafkommissionen med øjensynlig Overraskelse og Paaskønnelse modtog Meddelelse om, at det for Materiellet til Shanghai-Tientsin Linien kontraherede Beløb kunde nedsættes en Del, fordi det var lykkedes Selskabet at afslutte gunstigere Køb i Europa end forventet. Hr. Henningsen indberettede i denne Anledning: »Vicekongen ytrede hertil, at det glædede ham, at Selskabet gik saa aabent til Værks og øjensynligt saa paa hans Fordel, især da vi ganske vist ikke tjente meget paa Kontrakten. Jeg er vis paa, at saavel han som de tilstedeværende Mandariner vare lige saa forundrede som tilfredse med dette Tegn paa Ærlighed og Omsorg for kinesiske Interesser.« Hvilke nu end Li Hung-Chang’s Motiver have været, saa er det et Faktum, at han under 8de Juni 1881 af eget Initiativ skænkede Selskabet den i Afsnit VI nærmere omtalte Koncession, hvortil Udkastet blev redigeret paa Kinesisk af ham selv og en engelsk Oversættelse af hans Søn og dennes Sekretær. Sikkert er det ogsaa, at Vicekongen ikke kunde have fundet et bedre Middel til at knytte Selskabet trofast til sig og til Kinas Interesser end denne Koncession, der ved de store Privilegier, den skænkede det, ogsaa paalagde det store Forpligtelser, hvilke det opfyldte med en Iver og Sam- 155 -