Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed
År: 1894
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 282
UDK: 061.5 Sf. F.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
siske Regerings Tjeneste, hvor han ogsaa i andre Retninger virker for
Telegrafsagen.
Uagtet den afsluttede Anlægskontrakt, som antydet, i det Store og
Hele havde vundet Bestyrelsens Bifald, ansaas det dog for mindre heldigt,
at man kun havde bestemt at ophænge en enkelt Traad paa Linien og at
lade Anlæget udføre af en eneste Arbejdskolonne. Den første af disse Be-
stemmelser vilde nemlig i høj Grad forringe Liniens Arbejdsevne, medens
den sidste uundgaaeligt vilde forlænge Udførelsen af Anlæget. For at søge
at raade Bod paa disse Mangler blev Hr. Henningsen i April 1881 sendt til
Tientsin, hvor det ogsaa lykkedes ham at opnaa Vicekongens Approbation
paa Selskabets Forslag om straks at lade ophænge to Traade og at lade
Anlæget udføre af to Arbejdskolonner, en fra hver Ende af Linien.
Allerede paa dette Tidspunkt havde den mægtige Li Hung-Chang og
hans nærmeste Omgivelser faaet en saadan Tillid til Selskabets Erfaring,
Samvittighedsfuldhed og Evne til at tjene Kinas Interesser, at Vicekongen
besluttede at knytte det endnu fastere til disse ved en officiel Tilkendegivelse
af Tillid og Anerkendelse, der vilde have Krav paa Selskabets fulde Erkendt-
lighed. Rimeligvis var denne hans Beslutning ogsaa paavirket af Ønsket om
i en for Kina saa vigtig Sag at faa med en Institution at gøre, der var fast
etableret i Landet selv, og som tilhørte en Nationalitet, der ikke i nogen
Retning havde Stormagts-Pretentioner eller kunde antages at ville forsøge
paa at spille en politisk Rolle. Uden at tilskrive følgende lille Træk nogen som
helst afgørende Betydning, fortjener det dog at nævnes, at Vicekongen og
Telegrafkommissionen med øjensynlig Overraskelse og Paaskønnelse modtog
Meddelelse om, at det for Materiellet til Shanghai-Tientsin Linien kontraherede
Beløb kunde nedsættes en Del, fordi det var lykkedes Selskabet at afslutte
gunstigere Køb i Europa end forventet. Hr. Henningsen indberettede i denne
Anledning: »Vicekongen ytrede hertil, at det glædede ham, at Selskabet gik
saa aabent til Værks og øjensynligt saa paa hans Fordel, især da vi ganske
vist ikke tjente meget paa Kontrakten. Jeg er vis paa, at saavel han som
de tilstedeværende Mandariner vare lige saa forundrede som tilfredse med
dette Tegn paa Ærlighed og Omsorg for kinesiske Interesser.«
Hvilke nu end Li Hung-Chang’s Motiver have været, saa er det et
Faktum, at han under 8de Juni 1881 af eget Initiativ skænkede Selskabet
den i Afsnit VI nærmere omtalte Koncession, hvortil Udkastet blev redigeret
paa Kinesisk af ham selv og en engelsk Oversættelse af hans Søn og dennes
Sekretær. Sikkert er det ogsaa, at Vicekongen ikke kunde have fundet et
bedre Middel til at knytte Selskabet trofast til sig og til Kinas Interesser end
denne Koncession, der ved de store Privilegier, den skænkede det, ogsaa
paalagde det store Forpligtelser, hvilke det opfyldte med en Iver og Sam-
155 -