Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed
År: 1894
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 282
UDK: 061.5 Sf. F.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
vittighedsfuldhed, der havde fortjent en bedre Belønning end den Desavouering
af Koncessionen og alle de deri indeholdte Rettigheder, der kun faa Aar
senere, og uden nogen Forklaring eller Undskyldning, fandt Sted fra kine-
sisk Side.
Foreløbig tog Selskabet med største Kraft fat paa Udførelsen af Shanghai-
Tientsin Anlæget, hvortil det fornødne Materiale var blevet udsendt fra
Europa og fordelt i Depoter langs den af Hr. Holst opmaalte Vej. Ingeniør-
personalet blev dels taget fra Stationerne i Østasien, dels udsendt fra Danmark,
og allerede den 15de Juni paabegyndtes Liniens Bygning.
En nordlig Arbejdskolonne, der med de indfødte Arbejdere i Alt talte
ca. 150 Mand, satte sig den nævnte Dag i Bevægelse fra Tientsin under
Ledelse af Ingeniør J. Holst, assisteret af 5 danske Telegrafister, d’Hrr.
H. Mühlensteth, V. Gandil og J. Baun. Tre Uger senere rykkede en sydlig
Kolonne frem fra Shanghai under Ledelse af Ingeniør C. Bojesen, ligeledes
med 3 danske Assistenter, d’Hrr. O. Møller, L. Colding og P. Madsen, men
med en noget mindre indfødt Arbejdsstyrke. Byen Tai- Chuang, beliggende
omtrent midtvejs mellem Tientsin og Shanghai, var valgt til Mødepunkt for
begge Kolonner. For at sikre Linien og Liniebyggerne mod Forulempelse
fra Befolkningens Side var der i Forvejen taget omfattende Forsigtigheds-
regler af Regeringen, ligesom hver af Kolonnerne ledsagedes af en højt-
staaende Mandarin. Arbejdet stødte da heller ikke paa nogen Hindring, naar
undtages de naturlige Vanskeligheder, som det forøvrigt gunstige Terrain paa
enkelte Steder frembød. For den nordlige Kolonnes Vedkommende bestod
den største af disse i Udlægningen af Forbindelseskablet over den Gule Flod,
da Strømmen paa det paagældende Sted løb med en ualmindelig stærk Fart
(8 engl. Mile i Timen), og det kun var yderst primitive Udlægningsmidler,
der stode til Ingeniørernes Raadighed. Et andet Sted, hvor Linien skulde
føres gennem en delvis oversvømmet Landstrækning, maatte alt Materiellet
transporteres paa tunge Oksekarrer ad Veje, hvor Vogne og Dyr ofte sade
saa fast i alendybt Mudder, at de kun med Nød og næppe kunde bringes flot
igen. Disse Vanskeligheder bleve dog heldigt besejrede ved Ingeniør Holsts
og hans Medhjælperes Energi og Udholdenhed, og den 11 te November naaede
Kolonnen lykkeligt og vel Tai-Chuang efter at have fuldført hele den nordlige
Sektion med Undtagelse af Strækningen mellem denne By og Chining-, paa
Grund af særlige Omstændigheder var dette Stykke af Linien nemlig bestemt
til at anlægges paa Tilbagevejen.
I Tai-Chuang efterlodes en skriftlig Hilsen til de Syd fra ventede
Kolleger, indesluttet i en tømt Sardindaase, der blev fastnaglet til den sidste
Pæl af Linien, hvor Tilslutningen mellem de to Sektioner skulde finde Sted,
og derefter gik det atter Nord paa for at fuldføre det manglende Stykke af
— 154 -