Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

forbedrede Opfindelsen ved kun at bruge een Ledning og ved at gøre Sig- nalerne synlige paa en Papirstrimmel. Lignende og endnu mere praktiske Fremskridt gjordes samtidig i London af Cooke og Wheatstone. Der hengik imidlertid endnu nogle Aar, inden Systemet, udviklet og forbedret ved Sam- arbejde mellem Opfindere i de forskellige Lande, naaede en saadan Fuld- kommenhed, at det med Kordel kunde benyttes i det praktiske Liv, og selv da nøjedes man foreløbig med at anvende den nye Opfindelse som et Signal- apparat i Jernbanevæsenets Tjeneste. Hvad der gav Sagen det endelige og afgørende Stød fremad og gjorde Telegrafen tilgængelig for den store Almenhed, var omsider Morse’s Opfindelse af det simple og praktiske Apparat og dertil hørende Telegrafalfabet, der bærer hans Navn, og som den Dag i Dag er Grundlaget for den elektriske Telegrafering hele Jorden over. I 1844 anlagde Morse den tørste offentlige Telegraflinie i Amerika mellem Washington og Balti- more, og allerede i 1850 havde de Forenede Stater et Telegrafnet paa henved 12000 engl. Miles Længde. I sidste Halvdel af Fyrrerne begyndte man ogsaa rundt om i Europa at give Publikum Adgang til Benyttelse af Telegrafen, dels ved Aabningen for offentlig Korrespondance af de alt bestaaende Jernbane- Telegraflinier, dels ved Etableringen af særlige Anlæg i dette Øjemed. Selv om Udviklingen i Europa ikke gik for sig med samme rivende Hurtighed som paa den anden Side af Atlanterhavet, havde dog ikke faa euro- pæiske Lande i 1850 et mere eller mindre udstrakt Telegrafnet. Saaledes var der i Storbritannien anlagt ca. 2200 engl. Mile Telegrafledninger, i Preussen ca. 2400 engl. Mile, i Frankrig ca. 600 engl. Mile o. s. fr.3 ligesom adskillige af de kontinentale Stater allerede havde forbundet deres Systemer indbyrdes og aabnet dem for international Korrespondance. Som en Følge heraf havde man ogsaa begyndt at føle Trang til at simplificere og regulere Telegraf- tjenesten ved at indføre en vis Ensartethed i Telegrammernes Behandling saavel med Hensyn til Ekspeditionen som Tarifferingen. Denne Trang affødte i 1850 Sammenslutningen af de fleste tyske Stater til en tysk-østrigsk Telegraf- Union, medens en Del af de vest- og syd-europæiske Stater sluttede sig sammen med Frankrig. Disse to Kombinationer traadte i 1852 i Forbindelse med hin- anden, andre Stater sluttede sig til, og heraf udviklede sig efterhaanden den internationale Tele gr af-Union, hvis officielle Stiftelse fandt Sted paa den første almindelige Telegrafkonference, der afholdtes i Paris i 1865, og hvor man enedes om en international Telegrafkonvention, indeholdende fælles Regler for Behandlingen af den internationale Telegramveksling. Medens man i Telegrafens første Aar ganske naturligt havde holdt sig til Forbindelser paa Landjorden — dels og fornemmelig overjordiske, dels underjordiske — varede det ikke ret længe, før den Tanke opstod ogsaa at benytte Telegrafen som Forbindelsesled mellem Lande og Landsdele, der ere __ 4 _