Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

adskilte ved Havet, og efter forskellige famlende Forsøg lykkedes det i 1851 at sætte England og Frankrig i direkte telegrafisk Forbindelse ved Hjælp af en undersøisk Ledning, der blev nedlagt mellem Dover og Calais. Den hel- digt fuldførte Udlægning af dette, det første undersøiske Telegrafkabel, efter- fulgtes, som det var at vente, af talrige lignende Anlæg. Dog var man langt fra at have overvundet alle Vanskeligheder paa den submarine Telegrafis Om- raade. Der skulde endnu hengaa adskillige Aar, inden man havde vundet saa megen Erfaring, med Hensyn baade til Telegrafkablernes Konstruktion og til deres Udlægning, at Etableringen af et undersøisk Kabel hørte op at være omtrent ensbetydende med at kaste Pengene i Vandet. Det var i Virkelig- heden først efter at have betalt meget dyre Lærepenge, at man naaede saa vidt. Ganske vist bleve i 1853 England og Belgien forbundne ved et Kabel, der, ligesom det førstnævnte Dover-Calais Kabel, er i Brug den Dag i Dag; derimod maatte der samme Aar ofres hele tre Kabler, inden man naaede at faa oprettet varig Forbindelse mellem England og Irland, ligesom det — ogsaa i 1855 — mellem England og Holland nedlagte Kabel meget snart maatte opgives. Overhovedet maa det overvejende Flertal af de i det første Tiaar nedlagte Kabler henregnes til de mere eller mindre mislykkede Forsøg. Som særligt mindeværdige blandt disse bør nævnes de første Forsøg i 1857 og 1858 paa at virkeliggøre den dristige og storslaaede Plan om at forbinde Europa og Amerika ved Hjælp af et transatlantisk Kabel, en Plan, som allerede i 1854 var bleven taget op for fuldt Alvor, trods dens efter Datidens Ideer fantastiske Natur. Dens lykkelige Gennemførelse i 1866, efter gentagne Skuf- felser, utrolige Anstrængelser og uhyre Ofre, kom til at danne Vendepunktet i den undersøiske Telegrafs Historie. Hermed vare nemlig alle Skranker ned- brudte for, hvad der overhovedet vilde kunne præsteres paa dette Omraade; man havde nu faaet fast Grund under Fødderne, Kapitalen, der havde været lige ved at blive bortskræmt — og intet Under, thi af de hidtil udlagte ca. 20,000 engl. Sømile Kabler var mere end Halvdelen, repræsenterende ca. 50 Millioner Kroner, gaaet tabt — kastede sig med styrket Tillid over det nye Forretnings- felt, der lovede et saa rigt Udbytte, og rundt omkring dannedes Telegraf- selskaber for at udføre og eksploitere, særlig undersøiske, Telegrafanlæg. I de skandinaviske Lande havde man i de første Aar med stor Interesse fulgt Telegrafsagens Udvikling i de større og rigere Stater, der havde bedre Raad til at anstille kostbare Forsøg, men forholdt sig foreløbig afventende, indtil Eksperimenteringens Stadium var overstaaet, og indtil de indvundne Resultater paa en umiskendelig Maade havde fastslaaet den elektriske Telegrafs endelige Sejr. Blandt de Mænd, der paa dette tidlige Stadium sloge til Lyd for den nye Opfindelse, og som ved deres Fremsynethed og Dygtighed - 5 ~