Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

Strøm, der maatte benyttes ved Telegraferingen. Armaturens Konstruktion var ikke stærk nok til, at man kunde tænke paa at løfte og optage Kablet, og ethvert Reparationsforsøg maatte derfor opgives. Ved dette resultatløse Fore- tagende gik Lst. 400.000 tabt. I 1859—60 udførtes med Subventionshjælp af den engelske Regering det næste større Kabelanlæg, der bestod af flere Sektioner, imellem Suez, Aden og Kurrachee (Indien). En Længde af 3499 engl. Sømile Kabel med en Gutta- perka-Core l8%i2, beskyttet af 18 lette Jerntraade og med en Totalvægt af 1 Ton per engl. Sømil, fabrikeredes og udlagdes af Messrs. Newall & Co., New- castle og Gateshead, men kom aldrig i arbejdsdygtig Stand, idet hver enkelt Sektion afbrødes nogle Uger efter Udlægningen. Denne udførtes nemlig skødesløst og uden Hensyn til, at der under Udlægningen maa gives saa rigeligt Kabel, at dette paa Havbunden kan følge alle Terrainets Ujævnheder Det Overskud af Kabel (■»slack«}, som nu i Almindelighed paaregnes ved større Kabeludlægninger paa dybt Vand, er ikke mindre end ca. 10% af den geografiske Afstand. Kablet kom derfor til at hænge udspændt mellem Bundens Ujævnheder, fra Koralrev til Koralrev, og desuden var Coren bleven udsat for Ophedning og Guttaperka-Isolationslaget derved beskadiget. Ved dette mislykkede Forsøg tabtes Lst. 800.000. I 1861 udførtes Malta-Alexandria Anlæget via Benghazi og Tripolis (1535 engl. Sømile) af Messrs. Glass & Elliot (senere »Telegraph Construc- tion and Maintenance Co.«). Coren var Guttaperka ^2/^2, Armaturen 18 Nr. 13 B. W. G. Traade og Kablets Vægt 2 Tons per engl. Sømil. Alt gik godt ved denne Lejlighed, Arbejdet udførtes med stor Omhu, og for første Gang anvendtes der variable Modstande ved de elektriske Maalinger (Tester} af Kablet. 1 1863 fabrikeredes flere Kabler til den Persiske Havbugt for der- igennem at forbinde de tyrkiske Linier, der endte i Fao, og de persiske, der endte i Bushire, med Kurrachee i Indien. Denne Route blev af den indiske Regering valgt som Forbindelse med Moderlandet, efter at det oven- nævnte Røde-Havs-Anlæg var mislykket. Kablerne vare 1450 engl. Sømile lange med en Vægt af 4V2 Tons per engl. Sømil og havde følgende Bygning: Coren, Guttaperka 225/275 , fabrikeredes af »The Gutta Percha Company« i London, og Kobberets Renhed naaede 89.^%. (Ved tidligere Kabler var der ikke lagt nogen Vægt herpaa, og Kobberets Renhed havde i mange Tilfælde ikke været højere end ca. 40%). Corens Omspinding, Armaturens Omlægning m. m. udførtes af Mr. W. T. Henley, Woolwich, ved at Coren først klædtes med et Lag fugtig Hamp, dernæst omsnoedes med 12 galvani- serede Jerntraade Nr. 6 B. W. G., og endelig fulgte 2 Lag tjæret Hamp og Compound (Bright & Clark’s Compound). Transporten rundt om det Gode — 232 —