Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed
År: 1894
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 282
UDK: 061.5 Sf. F.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
yderligere sikredes ved Lægningen af det ovenfor nævnte meget stærke Duble-
ringskabel i 1891. De øvrige Nordsøkabler af lettere Bygning (for største
Delen Tons), af hvilke Newbiggin-Søndervig og Newbiggin-Hirtshals ere
mest udsatte for Trawlfiskeriet, forstærkes ogsaa efterhaanden med 5 Tons
Kabel og paa enkelte Steder med sværere Typer.
Foruden de af Fiskeredskaber og Ankere foraarsagede Beskadigelser er
der ogsaa Forhold af rent fysisk Natur, saasom ujævn, klippefuld Bund i
Forbindelse med Strømforholdene og Bølgeslaget, samt kemiske Kræfter,
der virke ødelæggende eller opløsende paa Armaturen. Mudderbund med
svovl- og jodholdige Forbindelser, ligesom Lokaliteter med et frodigt Dyre-
og Planteliv, ere næsten altid skadelige for Jerntraadene, og saa snart
disse miste deres Zinkovertræk (Galvanisering) paa enkelte Steder, begynder
Rustdannelsen under Paavirkning af den i Vandet værende frie Ilt og Kul-
syre, og Fortæringsprocessen gaar langsomt, men sikkert for sig. Paa jævn
Sandbund, og naar et Kabel forøvrigt faar Lov til at ligge roligt og uforstyrret
af Fiskeredskaber og Ankere, synes dets Levetid ubegrænset; i hvert Fald
har man endnu ikke under saadanne gunstige ydre Betingelser kunnet spore
nogen som helst Deteriorering hverken af Coren eller Armaturen. Kun i et
eneste Tilfælde har Selskabet maattet skride til Fornyelser som Følge af
Svagheder i selve Coren, der bevirkede, at denne efterhaanden gennemgaaende
mistede sine isolerende Egenskaber. Dette enestaaende Eksempel har Hirtshals-
Arendal Kablet afgivet, og dets Fornyelse er saa fuldstændigt gennemført,
at der end ikke er en Stump tilbage af det oprindelige, i 1867 udlagte Kabel.
Denne Core var fabrikeret i 1854 og stammede altsaa fra et Tidspunkt, da
Core-Tilvirkningen endnu var i sin tidlige Barndom; dens svampede og
porøse Tilstand vidnede noksom om, hvor mangelfuldt og ukyndigt Gutta-
perka Massen var bleven behandlet.
Oprindelig raadede Selskabet hverken i Europa eller i Østasien over sin
egen Reparationsdamper. I Østasien fik det dog allerede i 1873 »//. C. Ørsted«
til Disposition, medens det ved hver Afbrydelse i Europa maatte befragte et
af »Svitzers Bjergnings-Entreprises« Skibe — som det forsynede med de nød-
vendige Kabelmaskinerier m. m. — eller ogsaa maatte man ty til fremmede,
mest engelske Kabeldampere, hvis udenlandske og uinteresserede Besætninger
ikke skænkede Arbejdet den fornødne Iver og Opmærksomhed, saa at Repa-
rationerne hyppig trak i Langdrag. Først i 1881, da »H. C. Ørsted« retur-
nerede fra Østasien efter at være blevet afløst af den nye Kabeldamper
»Store Nordiske«, kom Vedligeholdelsesarbejderne ogsaa i Europa i regelmæssig
og god Gænge. Med en fast og godt indarbejdet dansk Besætning, samt med
Alt om Bord indrettet efter Behovet, foregaa Reparationerne nu saa hurtigt
— 240 —