Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed
År: 1894
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 282
UDK: 061.5 Sf. F.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
<
Store Partier af denne Jerntraad anvendes ikke alene til Brug ved
Indhegninger o. lign., men ogsaa til deraf at forfærdige Jernkæder til Spiltove,
Tøjr o. a. m. for Kreaturer. En praktisk Svensker, Hr. C. W. Rentrop, har
fundet paa denne Anvendelse af Jerntraaden, og da han i en Række af Aar
har gjort gode Forretninger med Selskabet, vil der uden Tvivl i Staldene paa
mange svenske Herre- og Bøndergaarde kunne genfindes Jerntraade fra dets
Kabler saavel i Østasien som i Europa.
Foruden Kabel opbevares der paa Tuborg Depot ogsaa al Slags Skibs-
og Kabelmateriel, saasom Tovværk, Maskinolie, Bøjer, Dræg, Kæder m. m,, lige-
som der er opstillet et Lokomobil, der afgiver den til Omskydning af Kabel
fornødne Drivkraft. Et fuldstændigt Kabelmaskineri til Skibsbrug holdes end-
videre altid i Beredskab, saa at det kan tjene som Reserve og straks sættes
om Bord i et andet Skib, dersom et Uheld skulde tilstøde Kabeldamperen.
Kabeldepotet i Woosung, der allerede er omtalt i Afsnit III, er efterhaanden
blevet udvidet, saa at det nu, foruden Selskabets egen betydelige Reservekabel-
beholdning, Skibsmateriel og Forraad af Forbrugsgenstande til Stationerne i
Østasien, tillige rummer en Del Kabel, tilhørende Eastern Extension Tele-
graph Company og den kinesiske Administration, samt et Parti Landlinie-
materiel m. m., der benyttes af Selskabet selv eller sælges.
Etablissementet er mod Landsiden omgivet med Mure og Bambus-Hegn,
og langs Flodbredden er der opført et 370 Fod langt Bolværk af Sten og Træ.
Alle Bygningerne ere grundmurede og teglhængte. 1 et af Pakhusene staar en
4 HK. Dampmaskine, som driver en Kabel-Klædemaskine, et Overhalingsspil til
Omskydning af Kabel og en Damppumpe til Paafyldning af Vand i Kabel-
beholderne. Af saadanne vandtætte Beholdere (af Jern) har Selskabet 7 op-
stillede, hvis Diametre variere imellem 25’/2 og 10 Fod og Højden imellem
14 og 10 Fod, medens Eastern Extension Telegraph Company og den kinesiske
Administration have 2. De ere alle overdækkede med Jerntag for at beskytte
Kablerne mod Solens direkte Paavirkning. En Kran er anbragt til Brug ved
Udlosningen af Materiel, og et komplet Kabelmaskineri holdes ligesom i
Europa altid parat som Reserve.
Tilsynet føres af Underingeniøren eller af en Elektriker tilligemed en
Kabelformand, der bistaas af et Par praktisk uddannede Kinesere. Al for-
nøden ekstra Arbejdskraft afgives af kinesiske Daglejere (Kulier), der i til-
strækkeligt Antal antages til Omskydninger af Kabel og til alle andre paa Depotet
forefaldende Arbejder, af hvilke de vigtigste ere Eftersyn, Reparation og Ud-
bedring samt eventuel Klædning af gammelt Kabel med Jute og Compound.
Til dette sidste Arbejde anvendes en særligt konstrueret, praktisk Maskine, som
Ingeniør Sonne havde Lejlighed til at se i London under et Ophold i Europa,
og som paa hans Anbefaling blev anskaffet til Depotet i Woosung. Siden