Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

 Kabler mellem England og Kontinentet, i 1857 søgte om Tilladelse til at an- lægge en undersøisk Telegrafforbindelse mellem Danmark og England, gav den danske Regering beredvilligt sit Samtykke hertil. Dette Anlæg kom imidlertid først til Udførelse to Aar efter ved Udlægningen af et Kabel mellem Vesterhever, i Nærheden af Tønningen, og Helgoland og derfra til Cromer, Nord for Yarmouth; det aabnedes for offentlig Korrespondance den 20de Ja- nuar i860 med en Takst per enkelt Telegram til England af Kr. 7.12 fra Danmark, Kr. 13.65 fra Sverige (Stockholm) og Kr. 15.80 fra Norge (Christiania). En Udsigt til en Dublering af Kabelforbindelsen mellem Danmark og Storbritannien aabnede sig Aaret efter. Den tidligere nævnte Oberst Shaffner havde allerede i 1854 hos den danske Regering opnaaet en Koncession, der for 100 Aar sikrede ham Eneret til Anlæg og Drift af en Kabellinie fra Nord- amerika over Grønland, Island og Færøerne til Norge og Sverige og derfra til Kjøbenhavn eller et andet Punkt paa Sjælland. Efterhaanden var det imidlertid blevet ham klart, at hans Plan vilde have bedre Chancer for at kunne gennemføres, dersom han valgte den mere direkte og naturlige Route over Storbritannien, og i 1861 søgte, og opnaaede, han derfor Regeringens Til- ladelse til Landingen af et Kabel mellem Jylland og Skotland. Skønt det Shaffnerske Projekt, der tilsigtede en Løsning af Tidens store Problem: Oprettelsen af telegrafisk Forbindelse mellem Europa og Amerika, aldrig kom til Udførelse, spøgede det dog i henved en Snes Aar, inden det blev endeligt skrinlagt, og kan siges at have indeholdt Spiren til de Anlæg, hvoraf det Store Nordiske Telegraf-Selskab udviklede sig, ligesom dette Selskab ogsaa optog og i en længere Aarrække beholdt dette Projekt paa sit Program. Det Uheldige i, at det dansk-engelske Kabel ikke var dubleret, og at alle tre nordiske Riger for næsten hele deres Korrespondance med Udlandet praktisk talt vare afhængige dels af dette ene Kabel, og dels af de kontinentale Landlinier, viste sig paa en iøjnefaldende Maade under den dansk-tyske Krig i 1864. Vejen over Hamborg blev nemlig straks lukket ved Krigens Udbrud, den iste Februar, og da Vesterhever-Kablets Endepunkt et Par Dage efter, den 6te Februar, faldt i Tyskernes Hænder, var man i alle tre Lande udelukkende henvist til den lange, upaalidelige og kostbare Omvej over Haparanda. Eksempelvis kan anføres, at et enkelt Telegram ad denne Route kostede fra Christiania til Hamborg Kr. 23.00, fra Stockholm til London Kr. 25.65. Hertil kom en meget langsom og usikker Befordring, idet Telegram- merne ofte vare flere Dage under Vejs og fremkom i en yderst forvansket Skikkelse — et Forhold, som bevirkede, at en Del af Korrespondancen i lang Tid blev sendt med Postdamperen mellem Malmø og Lübeck. De Erfaringer, man saaledes havde indhøstet under Krigen, gave, som venteligt var, Stødet til en meget livlig Bevægelse paa Telegrafens Omraade