Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

i den nærmest paafølgende Tid. I Sverige optog Regeringen Tanken om et Kabel over Ålandshavet, men maatte atter opgive den, da Rusland erklærede ikke at kunne gaa med, fordi vigtigere indenrigske Telegrafanlæg lagde Beslag paa de disponible Midler. Derimod gennemførte man Planen om en af Dan- mark uafhængig Telegrafforbindelse mellem Sverige og Tyskland, idet disse to Lande i Forening den 20de Juni 1865 nedlagde et Kabel mellem Trelleborg i Skaane og Arkona paa Rügen. Dette Kabel, der aabnedes den iste Juli s. A. med en noget lavere Takst end den danske Transittakst, kom saaledes til at danne et nyt Afløb for Sveriges og Norges Korrespondance med Udlandet. I Norge, hvor man i endnu højere Grad led under den danske Transit- vejs Lukning, tilbød Regeringen allerede i 1864 en Fornyelse af 1858 Kon- cessionen paa et norsk-skotsk Kabelanlæg — et Tilbud, som Koncessions- haverne dog ikke mente at kunne gaa ind paa, da Regeringen nægtede at opfylde deres Forlangende om en Statsgaranti af 8 % P- a. paa Aktiekapitalen. Ønsket om en direkte Kabelforbindelse med Storbritannien var imidlertid blevet saa levende, at en Del fremragende Mænd i Januar 1865 traadte sammen i Christiania for at virke for denne Plans Virkeliggørelse ved Dannelsen af et »svensk-norsk-bntisk Telegraf kompagni«-. Blandt disse Mænd maa særlig nævnes Købmand Ths. Joh. Heftye, Dr. O. J. Broch og Rud. Winge, der kom til at udgøre Selskabets Bestyrelse, samt Telegrafdirektør C. Nielsen, hvis Stilling forhindrede ham i direkte at optræde i Sagen, men som ikke desto mindre ydede den en trofast og kraftig Støtte. Trods disse Mænds ihærdige Be- stræbelser lykkedes det dog hverken i dette eller de nærmest paafølgende Aar at realisere den smukke og sunde Tanke, fordi det i lang Tid viste sig umuligt at tilvejebringe den fornødne Kapital, ligesom man, efter omsider at have overvundet denne Vanskelighed, stødte paa andre uforudsete Hindringer. Først i 1869, og da under det Store Nordiske Telegraf-Selskabs Auspicier, fik Norge sin direkte Kabelforbindelse med Skotland. Havde den Forstyrrelse, som den dansk-tyske Krig bevirkede i Danmarks Telegrafforbindelser med Udlandet, været følelig for de to andre nordiske Riger, saa var den det selvfølgelig i langt højere Grad for Danmark selv; thi ikke alene blev dette for sin egen Korrespondance henvist til de samme util- fredsstillende Befordringsveje som hine (Haparanda Routen, eller delvis Post- befordring over Østersøen), men det mistede samtidig Indtægten af den forholdsvis betydelige internationale Trafik, som under normale Forhold tran- siterede Danmark fra og til Sverige og Norge. Ganske vist fandt denne Trafik efter Krigens Ophør og den danske Transitroutes Genaabning atter Vejen over de danske Linier, men dette varede kun kort Tid, da Aabningen af det svensk-tyske Kabel trak saa at sige hele Sveriges og Norges inter- nationale Korrespondance om ad denne mere direkte og til Dels billigere — 10 —