Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

Udlægningen af det dansk-engelske Kabel foretoges fra 5te til 9de Sep- tember under Newall’s personlige Ledelse fra Telegrafdamperne »Archimedes« og »Chevy Chase«, idet Kablet paa dansk Side førtes i Land ved Søndervig paa Jyllands Vestkyst, hvorfra en overjordisk Ledning forbandt det med Stats- telegrafens Station i Fredericia. Paa engelsk Side landedes Kablet ved New- biggin i Nærheden af Newcastle, hvor det paa lignende Maade sattes i For- bindelse med de engelske Landlinier. Kablet, der arbejdede direkte mellem Fredericia og »United Kingdom Electric Telegraph Company’s« Station i New- castle, aabnedes for Publikum den 21de September 1868 med en Takst af Francs 5 (inklusive den engelske Landlinietakst) for et enkelt Telegram paa 20 Ord, saaledes at Totaltaksten blev: mellem Danmark og England (London)_____ Kr. 4.37 — Norge - — — ..... - 6.23 — Sverige - — — ..... - 7.20 Virkningen af de reducerede Takster i Forbindelse med Telegram mernes hurtigere og sikrere Befordring paa det dansk-norske og dansk-engelske Kåbe] viste sig snart i en stærk Forøgelse af Danmarks Transittrafik, som, skønt Søndervig-Kablet kun havde været i Virksomhed i Aarets tre sidste Maaneder, allerede i 1868 steg til 25,452 Telegrammer med en Portoindtægt for Stats- telegrafen af Rdlr. 10,183 (Kr. 20,366). Ogsaa for Kabelselskabets Vedkommende svarede Udbyttet af de første tre Maaneders Arbejde fuldkommen til de gode Forventninger, man havde næret, idet Nettoindtægten af begge Anlæg beløb sig til ca. Rdl. 40,000 (Kr. 80,000), som, efter at ca. en Fjerdedel var henlagt til Reservefondet, fordeltes med Rdlr. 5 (Kr. 6) per Aktie. Uagtet det dansk-engelske i Forbindelse med det dansk-norske Kabel paa det daværende Tidspunkt maatte siges i alle tre skandinaviske Lande at have afhjulpet Savnet af en hurtig og billig Telegrafvej til England og saa- ledes foreløbig at have overflødiggjort det projekterede norsk-skotske Kabel, opgav man dog ikke i Norge Tanken om sin egen direkte Telegrafforbindelse med Storbritannien. Da den engelske Kabelfabrikant W. T. Henley i Foraaret 1868 tilbød det tidligere omtalte norske Selskab, der antog Navnet »Det Norsk-Britiske Undersøiske Telegrafkompagni« Fabrikationen og Udlægningen af et Kabel paa meget favorable Vilkaar, benyttede man derfor Lejligheden og bestilte Kablet hos Henley. Uforudsete alvorlige Hindringer truede imidlertid med at træde i Vejen for denne Plans Udførelse, idet det norske Selskab ikke havde nogen bindende Overenskomst angaaende Telegrammernes Befordring i England, hvorfor den engelske Regering, der netop stod i Begreb med at opkøbe og overtage alle de private Telegrafledninger i Storbritannien, nægtede at anerkende Selskabets Ret til at faa sine Telegrammer befordrede paa de engelske Linier. Under - I4 —