Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed
År: 1894
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 282
UDK: 061.5 Sf. F.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
disse Omstændigheder var det danske Selskab saa heldigt at kunne komme
sin norske Kollega til Hjælp. Det førstnævnte Selskab havde nemlig været
forudseende nok til at give sin Overenskomst med »United Kingdom Electric
Telegraph Company« en saadan Form, at det norske Kabel ogsaa vilde kunne
nyde godt af det danske Selskabs Rettigheder, og da man fra begge Sider
var enig om, at et fredeligt Samarbejde vilde være at foretrække for en mere
eller mindre ødelæggende Konkurrence, afsluttedes den 12te August 1868 en
Overenskomst mellem de to Selskaber, hvorefter den samlede Bruttoindtægt
af begges Kabler skulde deles med een Tredjedel til det norske og to Tredje-
dele til det danske Selskab, ligesom dette sidste i England skulde repræsentere
begge Selskaber. Denne Overenskomst kom forøvrigt aldrig til Udførelse, da
det norske Selskab blev absorberet af det Store Nordiske Telegraf-Selskab
inden Kablets Udlægning.
Et nyt dansk Telegraf-Selskab var imidlertid opstaaet, nemlig >det Dansk-
Russiske T'elegraf-Selskab«.
Ikke saa snart havde Stifterne af det Dansk-Norsk-Engelske Selskab
nemlig faaet dette Foretagende godt og vel i Gang, førend de lagde Haand
paa Værket for at virkeliggøre Tanken om et direkte Kabel mellem Danmark
og Rusland, som allerede i flere Aar havde staaet paa Dagsordenen og i 1865
været Genstand for en Konvention mellem de to Landes Regeringer. Et saa-
dant Anlæg dannede et ganske naturligt Supplement til Kabelforbindelserne
med England og Norge, idet de tre Ledninger til Dels vilde komme til at
virke som Fødelinier til hverandre, og da Samarbejde mellem de to Selskaber
selvfølgelig var sikret gennem begges faktisk identiske Udspring, ligesom det
projekterede Kabels Rentabilitet under de forhaandenværende Omstændigheder
var hævet over enhver Tvivl, voldte Dannelsen af det nye Selskab ingen
Vanskelighed. Under henholdsvis den 12te August og 18de September 1868
tilstod den danske og russiske Regering Etatsraad Tietgen og Købmand H. G.
Erichsen Koncession paa det omtalte Anlæg, der skulde bestaa af et Dobbelt-
kabel mellem Møen og Bornholm — den ene af de to Ledninger var bestemt
til Korrespondance udvekslet mellem Bornholm og det øvrige Danmark — og
et enkelt Kabel mellem Bornholm og Libau. Disse Koncessioner overdroges
til det Dansk-Russiske Selskab, der ikke alene fik Bestyrelse fælles med det
Dansk-Norsk-Engelske Selskab, men hvis intime Forhold til dette ogsaa be-
tegnedes ved, at Hovedmassen af Aktiekapitalen — £ 100,000 eller Kr. 1,800,000
— blev tegnet af de største Aktionærer i det oprindelige Selskab.
Da det var at forudse, at den finske og en Del af den russiske Trafik
vilde blive unddragen det Dansk-Russiske Selskab, saafremt det i en Række
af Aar projekterede svensk-finske Kabel over Ålandshavet skulde falde i frem-
mede Hænder, havde man samtidig i Sverige og Rusland sikret sig Tilsagn
15 -