Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

flaader, der — i Begyndelsen kun med Sejlfartøjer, men senere ogsaa med Dampere — slæbe deres tunge, jernbeslaaede Trækvaad (trawls) frem og tilbage over Kablerne paa Havbunden, efterhaanden sønderrive Jerntraadene og bevirke Afbrydelser af Ledningen. Det dansk-franske Kabel var ikke konstrueret til at modstaa en saa ublid Behandling. Afbrydelserne bleve mere og mere hyppige, Reparationerne vare bekostelige og langsomme, dels fordi der maatte fragtes fremmede Kabelskibe til dem, dels fordi de bevægelige Sandbanker i Kanalen og i Nordsøens sydlige Del ofte begravede lange Strækninger af Kablet, saa at man ikke kunde faa fat i det. Forgæves søgte man ved gentagne Lejligheder at formaa den franske Regering til enten at forhøje Subventionerne eller at tilstede Landingen af et Kabel mellem Frankrig og England, der i Forbindelse med Selskabets engelske Kabler kunde afgive en Dublering af Calais-Fredericia Linien. Det Hele, der opnaaedes, var, at den franske Regering i 1878-—79 stillede en fransk Kabeldamper til Sel- skabets Disposition, imod at det betalte dens faktiske Udgifter; men disse vare lige saa store, og Arbejdet gik lige saa langsomt som med de fragtede Skibe. Lidt efter lidt fik man dog gennem de dyrt købte Erfaringer Rede paa, hvilke Strækninger af Kablet der var mest udsatte for Afbrydelser. Ved her at indsplidse meget svært Kabel samt ved, i 1880, at anskaffe en Kabeldamper med fuld dansk Besætning og Station ved Kjøbenhavn (Tuborg) lykkedes det omsider at gøre Kablet langt mere holdbart og at indskrænke Afbrydelserne og deres Varighed meget betydeligt. Dog var det først efter Kablets Dublering i 1891, at Forbindelsen med Frankrig blev fuldkommen tilfredsstillende. Tjenesten, der i Begyndelsen foregik mellem Fredericia og Calais, blev den iste Juli 1877 definitivt forlagt fra sidstnævnte Sted til den store Centralstation i Paris, hvor Selskabet derfor oprettede et Agentur og ansatte en Kontrolør, medens Stationen i Calais aftog i Betydning, da den nu kun havde Overdrage-Relais’erne at passe. Efter at de ovennævnte betydelige Udvidelser af Kabelnettet i Europa havde fundetSted, oprettede Selskabet i 1874 ved Tuborg Havn et Kabeldepot, hvor dets europæiske Reservekabler kunde opbevares under Vand, og alle fornødne Kabelarbejder foretages. Der blev afsluttet Overenskomst med »Svitzers Bjergningsentreprise« om Befragtningen af dennes Skibe til fore- faldende Kabelreparationer, og et lille Kabelmaskineri, der kunde anbringes om Bord i Dampskibet »Kattegat«, samt alle nødvendige Grejer til Kabel- arbejder bleve anskaffede og oplagte paa Tuborg. Hvor mangelfuldt dette Apparat end var, sammenlignet med en rigtig Kabeldamper, gjorde det dog i en Række af Aar, indtil Selskabets egen Kabeldamper afløste det, for- træffelig Tjeneste navnlig i Kattegat og Østersøen. Til Nordsøen egnede