SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

74 til at sætte sig fast, hjælper den Slags psychiske Midler ikke; saa maa man skride til Aareladning og Udrensning af den skadelige Saft. Foruden forskjellige andre Midler anbefaler Alexandros hertil den »arme- niske Sten«, i Opløsning eller i Pilleform, som han foretrækker for »de gamles« Helleboruscur paa Grund af dens mere smerte- og farefri Virkning. Efter Pur- geringen skal Patienten have et let Maaltid med Frugt og derefter hvile sig og sove. Naar han saale- des er kommen til Kræfter igjen, skal han tage Bad, baade i varmt og koldt Vand, derefter nyde lidt Brød dyppet i Vin eller Mjød og saa bringes hjem og iseng. Efter en styrkende Søvn skal hans fortrolige Venner have Lov til at tale med ham. Svarer han fornuftigt og roligt, giver man ham et rigeligt Maaltid af magert Fuglevildt og holder ham derefter paa en kraftigere Diæt, idet man undgaar alle Fødemidler, der produ- cerer sort Galde. Bliver Bedringen ved, kan man give Patienten Lov til at skifte Opholdssted, besøge sine gode Venner, beskæftige sig med, hvad der før morede ham, se paa Skuespil osv. Og skjønt Sygdommen er langvarig og vanskelig at helbrede helt, skal man ikke opgive Haabet om at faa endelig Bugt med den ved fortsat Brug af hensigtsmæssig Diæt og Bade. Endnu i 14. Aarh. skrev den byzantinske Hofme- dicus (actuarius) Johannes en forstandig medicinsk Haandbog, væsenligt efter Galenos, og giver deri en kort men klar og velordnet Oversigt over Sindssyg- domme (Mania og Melancholi, derunder indbefattet Lykanthropi.1) Ideler, Physici et medici Graeci minores II S. 586 ff.