SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

 75 deprimeret, ønsker sig død, skyr sine bedste Venner, tror, at man staar ham efter Livet med Dolk og Gift osv. Som Exempler paa fixe Ideer nævnes de sædvanlige: Patienten tror at være af Ler eller af Læder, galer som en Hane eller bilder sig ind at være en Nattergal, der græder over Tabet af sin Søn, tror at være Atlas, der bærer Himlen, o. 1. Af sin egen Praxis anfører Alexandros en Dame, der viklede Langfingren ind, fordi hun troede at bære Verden i den og var bange for, at alt skulde styrte sammen, hvis hun bøjede Fingren. Hvis Sygdommen er i sin Begyndelse og stammer fra en forudgaaende Sorg eller anden Sindsbevægelse, maa man vende Patientens Tanker i en anden Retning ved at lade ham se eller høre noget, der interesserer ham. Foruden Historien om Manden, der troede at have mistet Hovedet, men blev cureret ved at faa en Blyhat paa,1) beretter Alexandros endnu et Par mærkelige Tilfælde af fixe Ideer, der blev helbredede ved rent psychisk Paavirk- ning. En Dame, der bildte sig ind at have slugt en Slange, blev cureret ved, at man i hendes Opkastning anbragte et lille Dyr, der i Udseende svarede til det, hun troede at have slugt. En anden Dame, der var blevet sindsforvirret af Sorg over sin Mands langva- rige Fraværelse paa en Rejse, kom sig strax fuldstæn- digt ved Glæden over hans pludselige og uventede Tilbagekomst. Men hvis Sygdommen har faaet Tid Se ovf. S. 54. Hos Alexandros tilføjes, at han bildte sig ind at have været Tyran og af den Grund at være bleven henrettet. Curen tilskrives en af Erasistratos’ Samtidige, den som Chirurg og Diætetiker bekjendte Philotimos.