SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

72 lyse Øjeblikke, hvor Patienten viser Lyst til sine sædvanlige Sysler, er Diagnosen »Melancholi paa Grund af usund Blodtilstrømning til Hjernen« sikker; hvis Udbruddene ytrer sig som Overstadighed, er det kun Saftens Quantitet, ikke dens Qualitet, der volder Sygdommen. Curen mod denne Form af Melancholi er først og fremmest Aareladning og Afholdenhed fra Kjød og anden Føde, der fremmer Blodrigdom. Hvis det ikke er rent Blod, der fremkalder Syg- dommen, men det er forurenet af Galde og skarpe Stoffer, er Patienten hidsigere og mere urolig og umedgjørlig. Hvis hans Temperament tillige er varmt og tørt, hans hidtidige Kost skarp og ophedende, og hvis han er i sin kraftigste Alder, er Diagnosen sik- ker. Han er snart lystig, snart vild, og Paroxysmer vexler med rolige Perioder. Saadanne Patienter skal tømmes for Galde ved Purgeren; dog maa man vogte sig for de altfor kraftige og ophedende Midler, der kan fremkalde acute Anfald af Vanvid. En rigtig Diæt og varme Bade er ofte nok; for begge Dele gives detaillerede Forskrifter. Det af »de gamle« anbefalede Middel, Kopsætning og Igler paa Hovedet, forkaster Alexandros; det maa i hvert Tilfælde kun anvendes som Nødhjælp. Hvis Patienten ikke vil tage Medi- cinen under nogen Form, blander man den i Vin eller bringer den ind i et blødkogt Æg; saa mærker han det ikke. Naar Blodet bliver overhedet, fremkommer den tredie Form af Melancholi, hvor den sorte Galde er fremherskende, som Symptomerne viser. Den syge lider af umotiverede Bekymringer og Ængstelser, er