Selverhverv
Anvisning for Værkstedet og Hjemmet

143 af forskjellige cetheriste Olier eller Planteudtræk. De ere enten farvede eller llfarvede. Man skjelner imellem almindelige Likører og Crimes, hvilke sidste indeholde eil større Sukkermængde og der- for ere mere tykflydende. De fremstilles paa forskjellig Maade, 1) ved at destillere Plantedelene med Vand eller Vinaand og til- sætte Sukkeropløsning og Farvestof. 2) Ved Hjælp af ætheriske Olier, som opløses i Vinaanden, hvorefter benne blandes med de andre Bestanddele. 3) Ved Hjælp af Tinkturer, fom ere spirituøse Udtræk af de fintdelte Plantedele, idet disse overhældes nred Vin- aand i cii Beholder, Henstaa hermed 8—10 Dage paa ct middel- varmt Sted, og filtreres. 4) Ved en Blanding af de ovenanførte Methoder. Hvad det særligt kommer an paa er at anvende de bedste Materialier til Fremstillingen, da navnlig de ætheriske Olier komine i Handelen af meget forskjellig Kvalitet, og særlig for deres Ved- kommende gjælder det ved Jndkjøb at fikre sig de bedste Sorter. Det samme gjælder om den anvendte Spiritus, som maa være fri for Fuselolier, ligesom der til Sukkeropløsningen helst maa an- vendes hvidt Topsukker. Anvendes Glycerin maa denne ogsaa helst være ufarvet og lugtfri af bedste Sort. De forstjellige Likører forlanges af en bestemt Farve og her- til maa da altid anvendes uskadelige Farver. Af saadanne skal omtales: Gule Farvestoffer, as Karamel eller Sukkerkulør, som opstaaer ved Sønderdeling af Sukker ved Varmens Indvirk- ning. Den freinftilles paa følgende Maade. I en rummelig for- tinnet eller emailleret Jerngryde, fom for hver Del Sukker maa kunne rnmme den 4-dobbelte Mængde Vand, kommes Sukkeret og overhældes med fin halve Vægt Band. Kjedlen stilles over naben Ild. Sukkeret smelter i Begyndelsen rolig til en Vædske, som bliver mere og mere brun, og naar den har nanet en vis Tempe- ratur begynder den at skumme under Udvikling af hvide Dampe med den bekjendte Lugt af brændt Sukker. Naar dette Punkt er naaet, innn man stadig røre om i Massen med en Jernspatel, og Sukkerets Omdannelse gaaer der lidt efter lidt for sig. Tid efter anden udtager man en Prøve, idet man lader en Draabe falde paa et Stykke koldt Porcellain eller Jernblik, hvor den hurtig stivuer til en sprød, glasagtig Masse. Er denne sort farvet, brun gjennemskinnende i Kanterne, og smager den ikke længere sødt, men bittert, er Processen til Ende, og man udhælder Massen paa en Blikplnde. Herved stivner den hurtig til en sprød Mnsse, som slnnes i Stykker og overhældes i en Finske med saameget Vand,