Selverhverv
Anvisning for Værkstedet og Hjemmet
Forfatter: Høegh Guldberg
År: 1888
Forlag: P. Haubergs og Comp.'s Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 307
UDK: 66(083)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
udvaskes derpaa med Vand i nogen Tid og stilles til Afdrypning,
Hvorpaa man lægger det paa en Glasplade og overhælder det med
eii 1 pro mille Holdig Oplosning af Gallussyre, som man lader
saa læuge i Berøring dermed til Tegningen er inork nok, Hvorpaa
man atter afvasker omhyggeligt. For at Aarene i Bladene kunne
blive tydelige er det heldigst at tørre Planterne stærkt, for at de
kunne blive mere gjennemsigtige. Er der Blomster Pan Planterne,
man vil kopiere, maa man lægge et Stykke Papir over dem udeu-
paa Glasset, da de ere mere gjenneinsigtige end Bladene og snaledes
ville være hurtigere særdige end disse. Bed glile Blomster er dette
ikke nodvendigt.
Denne Methode karl ogsaa anvendes til Kopiering af Teg-
ninger m. m., idet Fremgangsmaaden er den samme. Hertil er
der tillige andetsteds i Bogen givet Anvisning, ligesom en Del
andre forskjellige herhen horende Methoder ere samlede t ct Bind
af Hartlebens technische Bibliothek: Das Lichtpausverfahren von H.
Schuberth, Wieu 1883, hvortil de skulle henvises, som oilske at
sætte sig nærmere ind i disse forskjellige Methoder.
Photographisk Signet. Signeter og Stempler kunne for-
synes med photographiske Portrætter paa folgende Maade. Et
Limlag, som er tilsat tvechroulsurt Kali, lldsættes under et gjenuem-
sigtigt Positiv for Lyset, hvorved de under de lyse Steder af
Positivet liggende Steder ved Lyset blive noploselige i Vand. Krom-
limlaget lægges derpaa i Baild, hvorved de af Lyset ikke paavirkede
Steder bulne ud og der erholdes et Relief, hvoraf der karl tages
en Gibsafstobiling. Af denne sidste tages en Metalafstobning eller
et galvanoplastifl Aftryk, der fan benyttes som Signet eller Stenipel.
Pickles. 1) Danske Pickles. Hertil benyttes smaa Agurker,
Blomkaal, hvis Hoveder ere skilte ad, Perlelog, gronne ALrter,
smaa hele Perlebonner, smaa hele Gulerødder, smaa hele Charlotte-
log, rldpillede Perlebonner, Nasturtiumkjærner og deslige. Det
koges alt med saltet Varld, ilten man ikke koges for inort. Store
Agurker, Rodlog og Charlotter skjæres i Stykker og kommes i
saltet Eddike, hvori de blive i 8 Tiiner og koges med spansk Peber,
staaren Peberrod, hvidt Peber, ikke for lidt hvidt Sukker og Hel
Sennop. Det koges i 2 Timer, afsies og asvrides, og naar de
sorste gronne Sager ere komne deri, gives det Hele et Opkog.
Naar det er aldeles afkjolet udrores noget brun malet Sennop
med Olie, Citronsaft og Salt i noget af Eddiken, og lidt efter
lidt udrøres det godt med al Eddiken, der er heldt af. Alle de
faste Dele ordnes derpaa i Smaaglas eller Krukker, og disse syldes