Selverhverv
Anvisning for Værkstedet og Hjemmet
Forfatter: Høegh Guldberg
År: 1888
Forlag: P. Haubergs og Comp.'s Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 307
UDK: 66(083)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
191
hældes med den førstnævnte Eddike. J hvert Glas kommes 1—2
Bælge af spansk Peber og en Theskefuld Hele Sennopskorn.
Pimpsten, Fabrikation as kunstig —. Til Slibning af
Træ fremstilles kunstige Pimpsten af Pimpstenspulver, som er
blandet med en Limopløsning. Det er nødvendigt, at denne Hver-
ken er for stærk eller for tynd. J første Tilfælde rives Stenen
glat ved Slibningen, saa at den ikke angriber Træet, i sidste Til-
fælde er den ikke fast nok. Et Forhold af 3—4 Lim opløst i 10
Dele Baild til 100 Dele Pimpsten giver et godt Resultat. Den sam-
menæltede og tildanuede Masse man ikke tørres ved Barmen, da
Limen derved trækker iib paa Overfladen, og denne bliver derved
for haard. Limopløsningen fkal anvendes varm. Den bløde
Masse formes paa sman firkantede Brædter, 2 Tommer i Kvadrat,
Hvorpaa den bliver siddende efter Tørringen. Paa disse an-
bringes Formen, soili bestaaer af 4 smaa Sidebrædter, som ere
til at stille ad, c. 10 Gnier høje og omtrent af Bundbrædtets
Størrelse. Formen indgnides med Kridt, fyldes med Masfen,
som trykkes godt ned deri, og hvad der staaer over Formen, fkjæres
bort næb en fugtig Kniv. Derefter fjernes Formen og Massen
lægges paa et tørt luftigt Sted til Tørring.
Pimpstenssæbe. 20,000 Dele Kokosolie forsæbes paa sæd-
vanlig Maabe med 10,000 Dele Lud af 40 °, udrøres med 5000
Dele fint malet Pimpsten og parfumeres med 20 Dele Cassiaolie,
80 Dele Bergamotolie, 10 Dele Nellikeolie og 10 Dele Lavenbel-
olie, hvorefter den formes i passende Stykker.
Plauteblade, Astryk paa Papir. Et Ark hvidt Papir over-
stryges tyndt med Olie, hvorpaa det hænges i Luften for tildels
at tørre. Papiret overtrækkes derefter med Sod, idet det føres
over en stærk fodende Flamme faaledes, at denne ikke brænder paa.
Naar dette er stet lægges Papiret først paa et fugtigt Ark Fil-
trerpapir, hvor det bliver liggende til det er koldt og glat. Plante-
bladene anbringes nu paa den sværtede Side af Papiret, og incb
blød Vat trykker man nn overalt paa dem, hvorved eii Del af
Sværterr sætter sig fast paa Bladene. Disse anbringes dernæst
paa Papiret, hvor man vil have dem aftrykt, dækkes næb rent
Papir og anbringes i en Presse. Naar man efter nogen Tids
Forløb fjerner Vægten og Bladene, har man et naturtro Aftryk,
som med lidt Tusch kan afhjælpes, hvis Farven ikke overalt er
kommen paa. Vil man have Aftryk, som senere skulle koloreres,
anvendes Bogtrykkersværte i Stedet for Sod. For at faa en
grøn Tegning kan man anvenbe Chromgrønt, udreven med lidt