Selverhverv
Anvisning for Værkstedet og Hjemmet
Forfatter: Høegh Guldberg
År: 1888
Forlag: P. Haubergs og Comp.'s Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 307
UDK: 66(083)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
loses i en Blanding af 1 Del Salmiakspiritus, 3 Dele Alkohol
og 3 Dele Vand. Vædsken filtreres efter nogle Timers Forlob.
Der fremstilles ligeledes en Oplosning af 1 Del Druesukker i 8
Dele Alkohol og 8 Dele Vaud hvorpan begge Oplosninger blandes.
Derine Blanding hældes paa godt rensede Glasflasker eller Glas-
beholdere og opvarmes til 57° N., Hvorved Fladerne fuldstændig
forsolves. De vaskede og torrede Flader overtrækkes derpaa med
Mastixfernis.
Spejlbelægningens Sikkring mod Beskadigelse. De rundt
asfilede Kanter ns Spejlet overstryges forst med Kopallak, Hvori
der er udreven Konrog, og dernæst overstryges hele den belagte
Side med Schellakoplesning, der er tilsat noget Gummi for at
det skal torre langsommere. Nnar det er tort overstryges det igjen
Nled Schellakoplosning uden Tilsætning af Guinmi.
Spejle, Reparation af beskadigede —. Naar Beskadigelsen
as Kviksolvbelægningen ikke er for stor oploses ved Hjælp as en
Draabe Kviksølv Belægningen af et andet Stykke Spejlglas og
fores over paa det beskadigede Spejl. Her holdes det da i nogen
Tid betynget med en Bægt.
Staal, Forgyldning af —. Til en Oplosning af Cyan-
guld i Cyankalium sættes Rhodaukalillm. Det til Forgyldning
bestemte og rensede Staal bliver ved en Staaltrand sat i Forbin-
delse med et Stykke Zink og anbringes i Bædsken, hvor det bliver
fna længe, til Guldlaget er tilstrækkeligt tykt. Dette Guldovertræk
hæfter meget fast.
Staal, Etsning af —. Kan foretages ved Hjælp as Bor-
syre, idet den Tegning, der skat ætses, udfores paa den glat pole-
rede Overflade llied en stærk Oplosning as Borsyre, hvorpaa Gjen-
standen ophedes. Cster Temperaturens Størrelse kan Etsningen
udfores stærkere eller svagere.
Stempelfarve. Cn Stempelsarve, som ikke hurtig tørrer ind
Paa Puden og som dog hurtig optages ns Papiret, fremstiller man
sig as 16 Dele saft Anilinfarve lrod, blan etc.), 80 Dele kogende
Vand, 7 Dele Glycerin og 3 Dele Sirup. Anilinfarven oplofts
i det varme Vand og derpnn tilsættes det øvrige.
Stempelfarve af Pariserblaat. 100 Dele Pariserblnnt rives
til det fineste Pulver og tilblandes 100 Dele Glycerin, Hvorefter
det rives i længere Tid og tilblnndes yderligere 300 Dele Glyce-
rin. Farven ndstryges pan en Træklods, som er overtrykket med
et 6-dobbelt Lng Shirting, hvorved fnnes et blodt Uilderlng for
Stemplet. Aftrykket tørrer hurtigt, dn Glycerinen let opsuges af
Papiret.