ForsideBøgerSelverhverv : Anvisning for Værkstedet og Hjemmet

Selverhverv
Anvisning for Værkstedet og Hjemmet

Forfatter: Høegh Guldberg

År: 1888

Forlag: P. Haubergs og Comp.'s Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 307

UDK: 66(083)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
234 loses i en Blanding af 1 Del Salmiakspiritus, 3 Dele Alkohol og 3 Dele Vand. Vædsken filtreres efter nogle Timers Forlob. Der fremstilles ligeledes en Oplosning af 1 Del Druesukker i 8 Dele Alkohol og 8 Dele Vaud hvorpan begge Oplosninger blandes. Derine Blanding hældes paa godt rensede Glasflasker eller Glas- beholdere og opvarmes til 57° N., Hvorved Fladerne fuldstændig forsolves. De vaskede og torrede Flader overtrækkes derpaa med Mastixfernis. Spejlbelægningens Sikkring mod Beskadigelse. De rundt asfilede Kanter ns Spejlet overstryges forst med Kopallak, Hvori der er udreven Konrog, og dernæst overstryges hele den belagte Side med Schellakoplesning, der er tilsat noget Gummi for at det skal torre langsommere. Nnar det er tort overstryges det igjen Nled Schellakoplosning uden Tilsætning af Guinmi. Spejle, Reparation af beskadigede —. Naar Beskadigelsen as Kviksolvbelægningen ikke er for stor oploses ved Hjælp as en Draabe Kviksølv Belægningen af et andet Stykke Spejlglas og fores over paa det beskadigede Spejl. Her holdes det da i nogen Tid betynget med en Bægt. Staal, Forgyldning af —. Til en Oplosning af Cyan- guld i Cyankalium sættes Rhodaukalillm. Det til Forgyldning bestemte og rensede Staal bliver ved en Staaltrand sat i Forbin- delse med et Stykke Zink og anbringes i Bædsken, hvor det bliver fna længe, til Guldlaget er tilstrækkeligt tykt. Dette Guldovertræk hæfter meget fast. Staal, Etsning af —. Kan foretages ved Hjælp as Bor- syre, idet den Tegning, der skat ætses, udfores paa den glat pole- rede Overflade llied en stærk Oplosning as Borsyre, hvorpaa Gjen- standen ophedes. Cster Temperaturens Størrelse kan Etsningen udfores stærkere eller svagere. Stempelfarve. Cn Stempelsarve, som ikke hurtig tørrer ind Paa Puden og som dog hurtig optages ns Papiret, fremstiller man sig as 16 Dele saft Anilinfarve lrod, blan etc.), 80 Dele kogende Vand, 7 Dele Glycerin og 3 Dele Sirup. Anilinfarven oplofts i det varme Vand og derpnn tilsættes det øvrige. Stempelfarve af Pariserblaat. 100 Dele Pariserblnnt rives til det fineste Pulver og tilblandes 100 Dele Glycerin, Hvorefter det rives i længere Tid og tilblnndes yderligere 300 Dele Glyce- rin. Farven ndstryges pan en Træklods, som er overtrykket med et 6-dobbelt Lng Shirting, hvorved fnnes et blodt Uilderlng for Stemplet. Aftrykket tørrer hurtigt, dn Glycerinen let opsuges af Papiret.