Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
85 hederne ved disse hører hjemme i en videnskabelig Lærebog, hvorfor vi i denne Fremstilling ganske forbigaa dem. Derimod kan det muligen være paa sin Plads at sige et Par Ord om selve Dyrkningsvædskerne. Der findes ingen saadan, som kan anvendes til alle Bakterier; dette er allerede indlysende af den simple Grund, at ikke enhver Plante kan voxe i samme Slags Jord, fordi Næringsstofferne skulle bydes de forskellige Arter i Skikkelse af forskellige Forbindelser. Saavel Cohn som Nägeli o. a. have imidlertid anbefalet N o r m a Inæringsvædsker til Brug ved mangehaande Studier over Forraadnelsesbakterier. For at give en Forestilling om en saadanne kunne vi anføre Sammen- sætningen af Cohns: Vio Vægtenhed fosforsurt Kali, ]/io V. krystalliseret svovlsurt Magnesia, Vioo trebasisk fosforsurt Kalk, 210 vinsurt Ammoniak og 20 destilleret Vand. En af de Nägeli’ske er sammensat paa følgende Maade: Til ioo Kubikcentimetre destilleret Vand sættes i Gram opløselig Æggehvide (Æggehvidepepton), 2io Gr. fosforsurt Kali, 4/ioo Gr. svovlsurt Magnesia, 2/ioo Gr. Calciumklorid. Til Dyrk- ningen af visse, Sygdom foraarsagencle Bakterier har Pasteur tilberedt en Bouillon af Kalve- eller Hønsekød; lige store Mængder, fra Fedt befriet Muskelsubstans og Vand koges i et Kvarterstid og filtreres, hvorpaa cle tilstedeværende Syrer i den frafiltrerede Næringsvædske »nevtraliseres«, o: bortskaffes, ved Tilsætning af et Par Draaber Kalilud. Naar nu omsider Næringsvædsken er tilberedt efter alle Kunstens Regler, og de paagældende Bakterier ere indførte i den, kommer det an paa at skaffe den Varmegrad tilveje, ved hvilken de udvikles bedst. Da denne imidlertid kan være forskellig efter Arterne, har man indrettet opvarmelige Skabe, i hvilke Kolberne kunne hensættes, saaledes beskafne, at Varmen i disse stadig holder sig paa samme Punkt; en saadan »Thermostat«, som den kaldes, er af Metal og ophedes af en Gasflamme; den er forsynet med et Thermometer, der kan aflæses udvendig fra, og Gastilströmningen kan ydermere reguleres af selve Apparatet; man er derved sikker paa, at der selv i Løbet af flere Uger ikke kan finde nogen Forandring af