Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
85
hederne ved disse hører hjemme i en videnskabelig Lærebog,
hvorfor vi i denne Fremstilling ganske forbigaa dem. Derimod
kan det muligen være paa sin Plads at sige et Par Ord om
selve Dyrkningsvædskerne.
Der findes ingen saadan, som kan anvendes til alle
Bakterier; dette er allerede indlysende af den simple Grund,
at ikke enhver Plante kan voxe i samme Slags Jord, fordi
Næringsstofferne skulle bydes de forskellige Arter i Skikkelse
af forskellige Forbindelser. Saavel Cohn som Nägeli o. a.
have imidlertid anbefalet N o r m a Inæringsvædsker til Brug ved
mangehaande Studier over Forraadnelsesbakterier. For at give
en Forestilling om en saadanne kunne vi anføre Sammen-
sætningen af Cohns: Vio Vægtenhed fosforsurt Kali, ]/io
V. krystalliseret svovlsurt Magnesia, Vioo trebasisk fosforsurt
Kalk, 210 vinsurt Ammoniak og 20 destilleret Vand. En
af de Nägeli’ske er sammensat paa følgende Maade: Til ioo
Kubikcentimetre destilleret Vand sættes i Gram opløselig
Æggehvide (Æggehvidepepton), 2io Gr. fosforsurt Kali, 4/ioo
Gr. svovlsurt Magnesia, 2/ioo Gr. Calciumklorid. Til Dyrk-
ningen af visse, Sygdom foraarsagencle Bakterier har Pasteur
tilberedt en Bouillon af Kalve- eller Hønsekød; lige store
Mængder, fra Fedt befriet Muskelsubstans og Vand koges i et
Kvarterstid og filtreres, hvorpaa cle tilstedeværende Syrer i den
frafiltrerede Næringsvædske »nevtraliseres«, o: bortskaffes, ved
Tilsætning af et Par Draaber Kalilud.
Naar nu omsider Næringsvædsken er tilberedt efter alle
Kunstens Regler, og de paagældende Bakterier ere indførte i
den, kommer det an paa at skaffe den Varmegrad tilveje, ved
hvilken de udvikles bedst. Da denne imidlertid kan være
forskellig efter Arterne, har man indrettet opvarmelige Skabe,
i hvilke Kolberne kunne hensættes, saaledes beskafne, at
Varmen i disse stadig holder sig paa samme Punkt; en saadan
»Thermostat«, som den kaldes, er af Metal og ophedes af en
Gasflamme; den er forsynet med et Thermometer, der kan
aflæses udvendig fra, og Gastilströmningen kan ydermere
reguleres af selve Apparatet; man er derved sikker paa, at der
selv i Løbet af flere Uger ikke kan finde nogen Forandring af