Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
86 Varmen Sted. Det er en Selvfølge, at ikke alle Bakterier behøve at stilles i Thermostat; mange kunne dyrkes ved almindelig Stuevarme. — Pasteur udsaaede en ringe Mængde af Blodet af en kolerasyg Höne i steriliseret Hönsebouillon, og det viste sig, at den lille Bakterie, som formodedes at være Sygdommens Aarsag, formaaede at voxe og formere sig deri med en utrolig Livlighed. I Løbet af faa Timer bliver den klareste Bouillon ganske uigennemsigtig af Milliarder af Bakterier, og at virkelig alle disse ere af samme Art, er det lykkedes Pasteur at godtgöre paa følgende Maade. I nevtraliseret Urin saa vel som i en Normalnæringsvædske, der er fremstillet af et Afkog af Ølgær, kan den her omhandlede Bakterie ikke leve, medens disse Stoffer ellers ere fortræffelige ti] at ernære mange andre Bakterier. Vil man altsaa vide, om den af Bakterier vrimlende Bouillon kun indeholder én Art (den, der var i Honens Blod), behøver man blot at udsaa en Draabe deraf i Normalvædsken, der da, livis Bakterien virkelig har været rendyrket, ikke vil forandre sit Udseende. Forsøgene have alle ført til det Resultat, at der i den omtalte Hönsebouillon kun fandtes Kolerabakterier. Man kan nu omplante disse fra den ene Pasteurske Kolbe til den anden og saaledes efter flere Kuld atter indpode dem i sunde Höns. Resultatet blev altid det samme: Sygdommen indfandt sig hos Dyrene med alle de i Begyndelsen nævnte Kendetegn; det var med andre Ord ved disse interessante Forsøg godtgjort, at vi i den lille Bakterie lige saa fuldt som ved Miltbrandbacilierne have at göre med en sygdomvækkende eller, som det videnskabelige Sprog kalder den, en pathogen Art. Hönsekoleraen. er altsaa ogsaa en Bakteriesygdom. Hvor- ledes kommer nu Smitstoffet ind i Dyrene? Vi have ved For- søgene ligefrem podet den smittende Vædske ind under Huden paa dem med vore Knive og Naale; vi kunne altsaa sige, at saafremt Dyrene i Hönsegaardeu faa smittet Stof (Exkrementer f. Ex.) ind i Rifter i deres Kamme eller i Saar paa Huden, som jo meget let maa kunne findes, da det jo ikke altid gaar saa fredelig til mellem dem indbyrdes, saa kan Sygdommen