Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
Varmen Sted. Det er en Selvfølge, at ikke alle Bakterier
behøve at stilles i Thermostat; mange kunne dyrkes ved
almindelig Stuevarme. —
Pasteur udsaaede en ringe Mængde af Blodet af en
kolerasyg Höne i steriliseret Hönsebouillon, og det viste sig, at
den lille Bakterie, som formodedes at være Sygdommens
Aarsag, formaaede at voxe og formere sig deri med en utrolig
Livlighed. I Løbet af faa Timer bliver den klareste Bouillon
ganske uigennemsigtig af Milliarder af Bakterier, og at virkelig
alle disse ere af samme Art, er det lykkedes Pasteur at
godtgöre paa følgende Maade. I nevtraliseret Urin saa vel
som i en Normalnæringsvædske, der er fremstillet af et Afkog
af Ølgær, kan den her omhandlede Bakterie ikke leve, medens
disse Stoffer ellers ere fortræffelige ti] at ernære mange andre
Bakterier. Vil man altsaa vide, om den af Bakterier vrimlende
Bouillon kun indeholder én Art (den, der var i Honens Blod),
behøver man blot at udsaa en Draabe deraf i Normalvædsken,
der da, livis Bakterien virkelig har været rendyrket, ikke vil
forandre sit Udseende. Forsøgene have alle ført til det
Resultat, at der i den omtalte Hönsebouillon kun fandtes
Kolerabakterier. Man kan nu omplante disse fra den ene
Pasteurske Kolbe til den anden og saaledes efter flere Kuld
atter indpode dem i sunde Höns. Resultatet blev altid det
samme: Sygdommen indfandt sig hos Dyrene med alle de i
Begyndelsen nævnte Kendetegn; det var med andre Ord ved
disse interessante Forsøg godtgjort, at vi i den lille Bakterie
lige saa fuldt som ved Miltbrandbacilierne have at göre med
en sygdomvækkende eller, som det videnskabelige Sprog kalder
den, en pathogen Art.
Hönsekoleraen. er altsaa ogsaa en Bakteriesygdom. Hvor-
ledes kommer nu Smitstoffet ind i Dyrene? Vi have ved For-
søgene ligefrem podet den smittende Vædske ind under Huden
paa dem med vore Knive og Naale; vi kunne altsaa sige, at
saafremt Dyrene i Hönsegaardeu faa smittet Stof (Exkrementer
f. Ex.) ind i Rifter i deres Kamme eller i Saar paa Huden,
som jo meget let maa kunne findes, da det jo ikke altid gaar
saa fredelig til mellem dem indbyrdes, saa kan Sygdommen