Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
Davaine gennemførte en Række Forsøg paa femogtyve Dyr
efter hinanden, og til den sidste, virksomme Overførelse af
Giftstoffet anvendte han kun en Trilliondel af en Bloddraabe!
For at faa Klarhed i dette Spörgsmaal, hvis Besvarelse
er af störste Betydning for Lægevidenskaben, optog Koch i
1878 Undersøgelserne.
Ved at indpode meget smaa Mængder af raadent Kød-
vand eller raadent Blod med en skarp Kniv under Huden paa
Mus, viste det sig, at en Del af disse efter nogen Tids Forløb
bleve syge og døde. I deres Blod fandtes en Masse ejen-
dommelige Baciller, der endog kunde trænge ind i de hvide
Blodlegemer og opfylde dem. Blodet af disse Dyr virker ved
Indpodning paa sunde Mus ganske paa samme Maade og er
altid smittebærende. Det kan bemærkes, at Kaniner og
Markmus ere uimodtagelige for denne Sygdom, der maa be-
tegnes som Septikæmi, eftersom den ikke giver Anledning til
Dannelsen af Bylder og Pusansamlinger omkring i Organerne,
saaledes som Pyæmien.
I de raadnende Vædsker, som oprindelig benyttedes til
Indpodningen, forekom der naturligvis forskellige Bakteriearter;
de i de septikæmiske Mus snyltende vare imidlertid alle éns
og kun lig med én af hine; de øvrige kunne a]tsaa i dette
Tilfælde ingen Sygdom frembringe; Musenes Legemer havde
været en Slags Rendyrkningskolber for en bestemt Art. At
der ikke forelaa nogen Forgiftning frembragt af Vædsken selv,
kan ses af den overordenlig ringe Mængde, hvormed Syg-
dommen kunde paaføres, saa vel som ogsaa af den Grund, at
en Mængde Indpodninger bleve resultatløse; til en Vædske-
forgiftning (altsaa i Modsætning til en Bakterieforgiftning) ud-
kræves flere Draaber, der ovenikøbet maa spröjtes ind, medens
én eneste Bacil lagt ind i en ubetydelig Rift i Huden, er til-
strækkelig til Smittens Overførelse. Da Koch foruden at
studere Musenes Septikæmi ogsaa undersøgte andre lignende
Blodforgiftningssygdomme hos forskellige Dyr, kunde han fast-
slaa, at der ved hver saadan optraadte en særegen Bakterie;
dette, sammenholdt med hvad man vidste i forvejen, giver Ret
til den Paastand, at der af Bakterier kan udvikles dødelige