Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

91 Davaine gennemførte en Række Forsøg paa femogtyve Dyr efter hinanden, og til den sidste, virksomme Overførelse af Giftstoffet anvendte han kun en Trilliondel af en Bloddraabe! For at faa Klarhed i dette Spörgsmaal, hvis Besvarelse er af störste Betydning for Lægevidenskaben, optog Koch i 1878 Undersøgelserne. Ved at indpode meget smaa Mængder af raadent Kød- vand eller raadent Blod med en skarp Kniv under Huden paa Mus, viste det sig, at en Del af disse efter nogen Tids Forløb bleve syge og døde. I deres Blod fandtes en Masse ejen- dommelige Baciller, der endog kunde trænge ind i de hvide Blodlegemer og opfylde dem. Blodet af disse Dyr virker ved Indpodning paa sunde Mus ganske paa samme Maade og er altid smittebærende. Det kan bemærkes, at Kaniner og Markmus ere uimodtagelige for denne Sygdom, der maa be- tegnes som Septikæmi, eftersom den ikke giver Anledning til Dannelsen af Bylder og Pusansamlinger omkring i Organerne, saaledes som Pyæmien. I de raadnende Vædsker, som oprindelig benyttedes til Indpodningen, forekom der naturligvis forskellige Bakteriearter; de i de septikæmiske Mus snyltende vare imidlertid alle éns og kun lig med én af hine; de øvrige kunne a]tsaa i dette Tilfælde ingen Sygdom frembringe; Musenes Legemer havde været en Slags Rendyrkningskolber for en bestemt Art. At der ikke forelaa nogen Forgiftning frembragt af Vædsken selv, kan ses af den overordenlig ringe Mængde, hvormed Syg- dommen kunde paaføres, saa vel som ogsaa af den Grund, at en Mængde Indpodninger bleve resultatløse; til en Vædske- forgiftning (altsaa i Modsætning til en Bakterieforgiftning) ud- kræves flere Draaber, der ovenikøbet maa spröjtes ind, medens én eneste Bacil lagt ind i en ubetydelig Rift i Huden, er til- strækkelig til Smittens Overførelse. Da Koch foruden at studere Musenes Septikæmi ogsaa undersøgte andre lignende Blodforgiftningssygdomme hos forskellige Dyr, kunde han fast- slaa, at der ved hver saadan optraadte en særegen Bakterie; dette, sammenholdt med hvad man vidste i forvejen, giver Ret til den Paastand, at der af Bakterier kan udvikles dødelige