Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ii9
idelig smittes af dem, havde vi Muligheden i Hænde til ganske
at udrydde disse usynlige Fjender ved at tilstoppe Kilden,
hvorfra de tilføres os. Utvivlsomt skrive mange sig fra de
svindsotiges Opspytninger, og disse maa derfor for Fremtiden
omhyggelig desinficeres, ligesom Omgangen med de Syge maa
undgaas paa samme Maade, som man jo ikke ønsker at være
sammen med Skarlagensfeber-Patienter o. lig. Imidlertid maa
vi bemærke, at nyere Forsøg have lært, at Luften selv i Rum, hvor
mange Svindsotige leve og dø, ikke paaviselig indeholder 1 uber-
kelbaciller, ligesom det ogsaa er paavist, at en simpel Indpod-
ning under Huden heller ikke medfører Smitte; men derfor
kunne Opspytningerne selvfølgelig godt være sundhedsfarlige.
En anden Kilde til Sygdommen er, som allerede ovenfor
anført, uden Tvivl Mælken af vore perle- eller lungesyge
Kreaturer, og ogsaa med Hensyn til disses Behandling vil
Fremtidens Hygiejne have vigtige Opgaver at løse. Her er
det nemlig lykkedes May at paavise Tuberkelbacillerne i
Mælken og at fremkalde Sygdommen ved Indpodning af dem.
En Opgave, som gaar ud paa at fremstille en smitsom
Sygdom, har tre Sider, fra hvilke den kan ses og behandles;
nemlig Sygdommens Aarsag, o: den naturhistoriske Side af
Sagen, Sygdommens Forløb og Indflydelse paa vort Legeme,
o: dens kliniske og medicinske Side, og endelig dens Helbred-
elsesmaade og Forebyggelse, ø: therapevtiske og hygiejniske
Side. Af disse skal for os her kun den først nævnte have
nogen Interesse, og med det ovenstaaende, korte Omrids af
de nyeste Studier over Tuberkulosen slutte vi derfor dette Afsnit for
at vende os til et andet Felt for den senere Tids bakteriologiske
Forskning.