Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
store Litteratur angaaende den forsøgsmæssige Indpodning af
Spedalskhed, træffer man paa forbavsende Tildragelser.
Under Studiet af Bakteriernes Livsforhold have, som vi i
denne Fremstilling mange Gange have haft Lejlighed til at sé,
Forsøg paa levende Dyr (dog ikke egenlige Vivisektioner)
spillet en fremragende Rolle; og hvor meget det end er at
ønske, at Dyrene lades i Fred, naar de da ikke lige frem
angribe os selv, kan man paa dette Omraade kun sige: vi
kunne umulig have naaet vore Resultater ad nogen anden
Vej, og, — hvad der i det store Publikums öjne skönt langt
fra i Videnskaben vejer mest, — disse Resultater ere af
störste direkte Nytte for Mennesket. Indpodningsforsøgene
paa Dyr kunne, saa vidt Naturvidenskaben for Øjeblikket for-
maar at sé, ikke erstattes af noget andet, og Udførelsen af
dem kan ikke henregnes til de videnskabelige Misbrug, saa
længe de kun anvendes til at komme paa Spor efter natur-
videnskabelige Sandheder.
Vi brugte det Udtryk, at Dyre-Forsøgene ikke kunde er-
stattes af andet. Strængt rigtigt er dette ikke, ti kunde de samme
Forsøg anstilles paa Mennesker, vilde de have en ganske
anden Beviskraft. Men af let fattelige Grunde kan dette ikke
lade sig udføre; her nødes vi rigtignok desværre til at tilföje
et »i Almindelighed«, ti der har virkelig været Læger, som i
en misforstaaet videnskabelig Iver have begivet sig ind paa
denne under visse Forhold forbryderiske Bane, og som derved
afgive Exempel paa den ikke uberettigede Paastand fra Antivivi-
sektionisternes Side, at den Raahed, som let udvikles ved For-
søgene paa Dyr, tilsidst ender med Forsøg paa Mennesker.
Saadanne ere anstillede af Italieneren Bargigli: han ind-
podede Materie fra Spedalskhedssaar paa 6—8-aarige Börn,
men uden Resultat, og han beklager endda, at han kun to
Gange kunde faa Lov til at udføre Forsøgene. Ogsaa den
norske Læge Armauer-Hansen, Spedalskhedsbakteriens Op-
dager, har gjort lignende Indpodninger, idet han i Öjelaaget
paa en gammel Kone, som led af den saakaldte glatte Form
af Sygdommen, indlagde Stykker af udskaarne Knuder, men
ligeledes uden Resultat.