Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
125 store Litteratur angaaende den forsøgsmæssige Indpodning af Spedalskhed, træffer man paa forbavsende Tildragelser. Under Studiet af Bakteriernes Livsforhold have, som vi i denne Fremstilling mange Gange have haft Lejlighed til at sé, Forsøg paa levende Dyr (dog ikke egenlige Vivisektioner) spillet en fremragende Rolle; og hvor meget det end er at ønske, at Dyrene lades i Fred, naar de da ikke lige frem angribe os selv, kan man paa dette Omraade kun sige: vi kunne umulig have naaet vore Resultater ad nogen anden Vej, og, — hvad der i det store Publikums öjne skönt langt fra i Videnskaben vejer mest, — disse Resultater ere af störste direkte Nytte for Mennesket. Indpodningsforsøgene paa Dyr kunne, saa vidt Naturvidenskaben for Øjeblikket for- maar at sé, ikke erstattes af noget andet, og Udførelsen af dem kan ikke henregnes til de videnskabelige Misbrug, saa længe de kun anvendes til at komme paa Spor efter natur- videnskabelige Sandheder. Vi brugte det Udtryk, at Dyre-Forsøgene ikke kunde er- stattes af andet. Strængt rigtigt er dette ikke, ti kunde de samme Forsøg anstilles paa Mennesker, vilde de have en ganske anden Beviskraft. Men af let fattelige Grunde kan dette ikke lade sig udføre; her nødes vi rigtignok desværre til at tilföje et »i Almindelighed«, ti der har virkelig været Læger, som i en misforstaaet videnskabelig Iver have begivet sig ind paa denne under visse Forhold forbryderiske Bane, og som derved afgive Exempel paa den ikke uberettigede Paastand fra Antivivi- sektionisternes Side, at den Raahed, som let udvikles ved For- søgene paa Dyr, tilsidst ender med Forsøg paa Mennesker. Saadanne ere anstillede af Italieneren Bargigli: han ind- podede Materie fra Spedalskhedssaar paa 6—8-aarige Börn, men uden Resultat, og han beklager endda, at han kun to Gange kunde faa Lov til at udføre Forsøgene. Ogsaa den norske Læge Armauer-Hansen, Spedalskhedsbakteriens Op- dager, har gjort lignende Indpodninger, idet han i Öjelaaget paa en gammel Kone, som led af den saakaldte glatte Form af Sygdommen, indlagde Stykker af udskaarne Knuder, men ligeledes uden Resultat.