Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Niende Kapitel.
Farvebakterier.
Det er foran vist, at visse Bakterieformer have en egen,
ofte stærkt udpræget rød Farve (se Svovlbrintebakterierne
Side 42); vi skulle ved et Par Exempler af mere almindelig
Interesse yderligere oplyse denne farvedannende Evne hos to
Former, man vil kunne have Lejlighed til af og til at iagttage
i det daglige Liv.
Blaa Mælk.
Der forekommer i visse Egne af Evropa et ret mærkeligt
Syn, som imidlertid hos os synes at være mindre bekendt; i
Mejerier, Bøndergaarde, i Landhusholdninger og for øvrigt
ogsaa i Byer i Østersøprovinserne og det nordtyske Lavland
[Frankfurt an der Oder, Berlin, flere Steder i Mecklenburg,
Mühlhausen, Königsberg, Greifswald, Rostock og (i enkelte
Tilfælde) Breslau ere de væsenligste Iagttagelses-Steder], altsaa
paa et temmelig indskrænket geografisk Omraade, har man
lagt Mærke til en Sygdom i Mælken, hvorved denne enten
helt og holdent eller kun pletvis antager en i Öjne faldende,
blaa Farve. Men endskönt denne Ejendommelighed paa flere
Steder har holdt sig i mange Aar og i den varme Sommertid
hører til de dagligdags Begivenheder, som vække Husmodres
og Pigers Opmærksomhed og Forbavselse, optræder den dog
ofte meget lunefuldt. Idag kunne paafaldende mange Mælke-
fade blive blaa, imorgen maaské kun et Par Stykker; idag
bliver hele Mælkemængden i Fadet blaa, imorgen ses kun
blaa Punkter i den, og den tredje Dag kan Sygdommen synes
at være ganske ophørt; den ene Gang er det Mælken fra én
Ko, som farves, medens det den næste Gang kan være Mælken
fra en anden Ko, som maa holde for. Om Vinteren synes
Kulden at jage Sygdommen, der jo kan kaldes en Slags
Epidemi i Mælken, paa Dören; men saasnart Varmen indfinder