Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
153 I theoretisk naturhistorisk Henseende er det af störste Interesse at udfinde Aarsagen til, at Vakcinen beskærmer Hönsenes Legeme for Sygdommens ondartede Form; Forklar- ingen er imidlertid ikke given endnu; Pasteur opstiller den Formodning, at der ved Snylterens Vækst i Legemet berøves dette Stoffer, som ere nødvendige til Plantens Ophold, hvorfor den ondartede Form kommer til at mangle et eller andet Næringsstof. Denne Forklaring er næppe holdbar, ti det skulde dog v^ere mærkværdigt, om ikke Legemets kemiske Arbejde snart kunde skaffe et saadant, mulig borttaget Stof tilveje igen; det er bedre at tilstaa, at den Gaade, som Vakcinens egenlige Væsen er for os, foreløbig ikke kan løses. Vi maa da indtil videre slaa os til Ro med Bevidstheden om at have faaet et udmærket Lægemiddel imod Hönsekoleraen, ja, hvad mere er, at vi ved fortsatte Studier paa den af Pasteur anviste Vej muligvis kunne komme andre Bakteriesygdomme til Livs paa lignende Maade. Læseren vil erindre fra, hvad vi ovenfor have udviklet, at man i tidligere Tider havde vakcineret Mennesker for Kopper ved at indpode dem netop denne Sygdom; man vidste, at de, som én Gang havde overstaaet den, bleve immune for frem- tidige Angreb deraf. Ganske den samme Erfaring har man i den nyere Tid navnlig ved Pasteurs, Chauveaus og Chamberlands Forsøg gjort med Hensyn til Miltbrandens Forhold til Kvæget; men praktisk anvendelig er denne Art Vakcination dog ikke, ti Antallet af de ved Indpodningerne døde Dyr er altfor höjt; kun Koen synes mindre tilbøjelig til at dø af Miltbranden end andre Dyrearter. Skal man skaffe en virkelig anvendelig Vakcine, maa man lægge an paa at fremavle Bakterievarieteter, hvis Farlighed er forholdsvis ringe. Dette lykkedes Pasteur med Hönsekoleraens Bakterie, som vi nylig saa; men vi ville erindre, at han i Begyndelsen holdt sin Fremgangsmaade hemmelig, hvilket fra et videnskabeligt Standpunkt ikke kan billiges, da han derved udelukker andre fra at gentage hans Forsøg, en Omstændighed, som ogsaa fremkaldte bitre Udfald imod ham fra Koch’s Side, medens dens höje praktiske Værdi, hans Opdagelse har,