Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
I theoretisk naturhistorisk Henseende er det af störste
Interesse at udfinde Aarsagen til, at Vakcinen beskærmer
Hönsenes Legeme for Sygdommens ondartede Form; Forklar-
ingen er imidlertid ikke given endnu; Pasteur opstiller den
Formodning, at der ved Snylterens Vækst i Legemet berøves
dette Stoffer, som ere nødvendige til Plantens Ophold, hvorfor
den ondartede Form kommer til at mangle et eller andet
Næringsstof. Denne Forklaring er næppe holdbar, ti det skulde
dog v^ere mærkværdigt, om ikke Legemets kemiske Arbejde
snart kunde skaffe et saadant, mulig borttaget Stof tilveje
igen; det er bedre at tilstaa, at den Gaade, som Vakcinens
egenlige Væsen er for os, foreløbig ikke kan løses. Vi maa da
indtil videre slaa os til Ro med Bevidstheden om at have faaet
et udmærket Lægemiddel imod Hönsekoleraen, ja, hvad mere
er, at vi ved fortsatte Studier paa den af Pasteur anviste Vej
muligvis kunne komme andre Bakteriesygdomme til Livs paa
lignende Maade.
Læseren vil erindre fra, hvad vi ovenfor have udviklet, at
man i tidligere Tider havde vakcineret Mennesker for Kopper
ved at indpode dem netop denne Sygdom; man vidste, at de,
som én Gang havde overstaaet den, bleve immune for frem-
tidige Angreb deraf. Ganske den samme Erfaring har man i
den nyere Tid navnlig ved Pasteurs, Chauveaus og
Chamberlands Forsøg gjort med Hensyn til Miltbrandens
Forhold til Kvæget; men praktisk anvendelig er denne Art
Vakcination dog ikke, ti Antallet af de ved Indpodningerne
døde Dyr er altfor höjt; kun Koen synes mindre tilbøjelig til
at dø af Miltbranden end andre Dyrearter. Skal man skaffe
en virkelig anvendelig Vakcine, maa man lægge an paa at
fremavle Bakterievarieteter, hvis Farlighed er forholdsvis
ringe. Dette lykkedes Pasteur med Hönsekoleraens
Bakterie, som vi nylig saa; men vi ville erindre, at han i
Begyndelsen holdt sin Fremgangsmaade hemmelig, hvilket fra
et videnskabeligt Standpunkt ikke kan billiges, da han derved
udelukker andre fra at gentage hans Forsøg, en Omstændighed,
som ogsaa fremkaldte bitre Udfald imod ham fra Koch’s
Side, medens dens höje praktiske Værdi, hans Opdagelse har,