Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
154 paa den anden Side taler til hans Undskyldning. At han har villet beholde sin Visdom for sig selv i det mindste i nogen Tid, kunne vi imidlertid forstaa, naar vi erindre os Rækkevidden af Op- dagelsen; i praktisk Henseende har en Vakcine for Hönse- kolera kun en forholdsvis ringe Betydning i Sammenligning med én, som kunde beskytte imod f. Ex. Miltbrand, og Pasteur har sikkerlig haft Tanken henledet paa denne sidste Sygdom, den Gang han offentliggjorde Resultaterne af sine Studier over Hönsekoleraen. Væsenlig paavirket af Colin maatte Pasteur omsider rykke ud med sin til Svækkelsen af Hönsekolerabakterien anvendte Dyrkningsmaade, og denne viste sig' da at gaa ud paa, at den ondartede Hovedart ved langvarigt Ophold i én og samme Nærin^svædske og derpaa følgende Udsæd i ny Næringsvædske, i hvilken dens Dyrkning da fortsættes i endnu længere Tid forat efterfølges af en ny Udsæd o. s. v., efter-, haanden overføres i mindre og mindre ondartede Kuld eller Varieteter. Imellem Udsaaningerne skal der hengaa et stedse voxende Antal af flere Maaneder. Et interessant Bevis paa, med hvilken Iver Bakteriestudier drives i vor Tid, er den Kendsgerning, at Pasteur ikke blev Miltbrandvakcin.ens Opdager, hvilken Ære tilfaldt Toussaint i 1880, medens ganske vist Pasteur og Koch senere have leveret meget vigtige Arbejder paa dette baade for den prak- tiske Landmand og den videnskabelige Forsker saa vigtige og interessante Omraade. Toussaint har anvendt følgende Fremgangsmaade ved Fremstillingen af sin Vakcine. Et døende eller nylig dødt, miltbrandsygt Dyrs Blod defibrineres*) og ophedes i Løbet af 10 Minuter til 520 C.; hermed er Resultatet opnaaet, ’) Hvis frisk udtomt Blod piskes stærkt, vil et ejendommeligt, æggehvideagtigt Stof, Fibrinet, udskilles deraf og i lange, seje Traade klæbe ved Riset; den ved Bloclmassens paa- følgende Filtrering gennem en Klud vundne Vædske (som bl. a. altsaa indeholder Blodlegemerne) er det „defibrinerede“ Blod.