Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
paa den anden Side taler til hans Undskyldning. At han har
villet beholde sin Visdom for sig selv i det mindste i nogen Tid,
kunne vi imidlertid forstaa, naar vi erindre os Rækkevidden af Op-
dagelsen; i praktisk Henseende har en Vakcine for Hönse-
kolera kun en forholdsvis ringe Betydning i Sammenligning
med én, som kunde beskytte imod f. Ex. Miltbrand, og
Pasteur har sikkerlig haft Tanken henledet paa denne sidste
Sygdom, den Gang han offentliggjorde Resultaterne af sine
Studier over Hönsekoleraen.
Væsenlig paavirket af Colin maatte Pasteur omsider
rykke ud med sin til Svækkelsen af Hönsekolerabakterien
anvendte Dyrkningsmaade, og denne viste sig' da at gaa ud
paa, at den ondartede Hovedart ved langvarigt Ophold i én
og samme Nærin^svædske og derpaa følgende Udsæd i ny
Næringsvædske, i hvilken dens Dyrkning da fortsættes i endnu
længere Tid forat efterfølges af en ny Udsæd o. s. v., efter-,
haanden overføres i mindre og mindre ondartede Kuld eller
Varieteter. Imellem Udsaaningerne skal der hengaa et stedse
voxende Antal af flere Maaneder.
Et interessant Bevis paa, med hvilken Iver Bakteriestudier
drives i vor Tid, er den Kendsgerning, at Pasteur ikke blev
Miltbrandvakcin.ens Opdager, hvilken Ære tilfaldt Toussaint
i 1880, medens ganske vist Pasteur og Koch senere have
leveret meget vigtige Arbejder paa dette baade for den prak-
tiske Landmand og den videnskabelige Forsker saa vigtige og
interessante Omraade.
Toussaint har anvendt følgende Fremgangsmaade ved
Fremstillingen af sin Vakcine. Et døende eller nylig dødt,
miltbrandsygt Dyrs Blod defibrineres*) og ophedes i Løbet
af 10 Minuter til 520 C.; hermed er Resultatet opnaaet,
’) Hvis frisk udtomt Blod piskes stærkt, vil et ejendommeligt,
æggehvideagtigt Stof, Fibrinet, udskilles deraf og i lange,
seje Traade klæbe ved Riset; den ved Bloclmassens paa-
følgende Filtrering gennem en Klud vundne Vædske (som bl.
a. altsaa indeholder Blodlegemerne) er det „defibrinerede“
Blod.