Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

155 hvilket ogsaa kunde være skét ved Behandling med Karbol- syre. Indsprøjtes noget af dette Blod i et Dyr, som ellers er modtageligt for Miltbrand, ville selv flere paa hinanden følg- ende Indpodninger af den usvækkede Miltbrandbakterie ikke frembringe nogen Virkning, og selve Vakcinationen medfører kun en ringe Feber og lidt Ophovning af Operationssaaret. Vi ville ikke trætte Læseren med en Statistik over Toussaints eller andres Forsøg; det kan betragtes som afgjort, at hvis Vakcinens Tilberedelse er lykkedes, (hvilket imidlertid praktisk sét har sine Vanskeligheder, då Varmegraden og dens Ind- virkningstid maa træffes meget nöje,) vil dens beskyttende Magt i de allerfleste Tilfælde være ganske sikker. Det er altsaa en Kendsgerning, at Toussaint er den første, som har vist, at Miltbrandgiftens Virkninger ad kunstig Vej kunne forringes. Æren for denne betydningsfulde Op- dagelse er ogsaa udtrykkelig bleven tilskreven ham af en af Pasteurs ivrigste Tilhængere, B o u 1 ey . da han i 1881 forelagde det franske Akademi disse Undersøgelser. Væsenlig begrundet i Vanskeligheden af at træffe de Be- tingelser nøjagtig, som ere fuldstændig nødvendige for Frem- bringelsen af en brugbar Vakcine, har Toussaints Maade ikke fundet nogen videre praktisk Anvendelse. Dette kan derimod siges om Pasteurs Vakcineavl, som foregaar paa følgende Maade, der for øvrigt i Begyndelsen ogsaa blev hemmeligholdt. Miltbrandbacillerne udsaas i Hønsekødsuppe, hvis naturlige Syrer ere afstumpede ved Tilsætning af en ringe Mængde kulsurt Natron; Dyrkningen foregaar ved 420—43° C., og efter omtrent 20 Dages Forløb har man faaet Smitte- evnen nedsat saa meget, at de ikke mere virke dødelig ved Indpodning, men ere i Stand til at beskytte mod fremtidig (dog inden en vis, ikke altfor lang Tid liggende) Smitte med ægte Miltbrand. Koch, som med megen Iver liar fulgt og gentaget Pasteurs Studier, og som i Anledning af Vakcinespörgsmaalet endog kom i en livlig litterær Strid med den berömte Fransk- mand, liar (1882) afændret Dyrkningsmaaden derhen, at han ved 430 C. kun behøver seks Dage, hvorimod en Forringelse