Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

156 af Varmegraden til 420 C. har nødvendiggjort ham 30 Dages Dyrkning (i Thermostat naturligvis, smig. Side 85), inden Ba- cillernes giftige Egenskaber have forandret sig som tilsigtet. Der er herved at bemærke, at Bacillernes Form og Ud- viklingsmaade ikke i ringeste Grad forandres; Vakcinens Bak- terier og Sygdommens ondartede Baciller ere ikke til at skelne fra hinanden. Det Tidspunkt, paa hvilket Omdannelsen kan siges at være fuldbyrdet, fastsætter Koch ved gentagne Ind- podninger paa Mus, Marsvin og store Kaniner. »I Begyndelsen,« siger han, »dø alle Dyrene som Følge af Indpodningerne; efter flere Dages Forløb, — Antallet er ikke éns i alle For- søgene og er ofte forskelligt for de forskellige Dyrkninger i samme Forsøg —, virker Indpodningen usikkert paa store Kaniner, ti, hvis flere saadanne indpodes, dør kun en Del af dem, af 3 eller 4 saaledes f. Ex. kun 1 eller 2r medens Marsvin og Mus endnu alle dræbes. Endnu senere overstaa ogsaa Marsvinene Indpodningerne, medens Musene dø, og til- sidst kan man fremstille Rénkulturer af Miltbrand-Baciller, der kunne indpodes endog paa Mus uden mindste Skade.« Med Hensyn til den egenlige Aarsag til denne mærkelige Omdannelse ere de tre nævnte Bakterieforskeres Meninger noget delte. Toussaint gik ud fra, at der i hans Vakcine aldeles ingen levende Bakterier fandtes, idet han forudsatte, ai disse vare dræbte ved Opvarmningen; der maatte da formodenlig i det til de forebyggende Indpodninger anvendte Blod findes beskyttende Stoffer, muligvis dannede ved selve de til- intetgjorte Bakteriers Livsvirksomhed. Denne Forklaringsmaade er imidlertid uholdbar. Pasteur tyder Forholdet paa en ganske anden Maade. Bacillerne, siger han, dræbes ingenlunde ved den anvendte Opvarmningsrnaade, kun svækkes deres Giftighed, og de kunne da sammenlignes med de ovenfor omtalte, ogsaa i deres Virkning svækkede Hönsekolerabakterier, der formaa at vak- cinere Hönsene. Han antager, at denne Omdannelsesproces skyldes Indvirkningen af Luftens Ilt, og han anvender kun