Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

I7I isme vil da paa Stedet, hvor den ligger, ved Formering frem- bringe en lille Plet helt opfyldt af én og samme Art; her kan det tynde Glasrør da sønderbrydes, og Bakterierne, som danne en Rendyrkning paa det nævnte Punkt, lade sig undersøge; at der i saa tynde Rør ingen Luft findes (for at ikke Bakterierne skulle blande sig med fremmede, som trænge ind fra Rørenes Ender, smeltes disse endog til), bevirker imidlertid ikke, at aérobe Former ikke kunne trives deri; det i Blodet værende, saakaldte Oxyhaemoglobin indeholder nemlig saa store Mængder løst bunden Ilt, at de iltfortærende Arter i rum Tid kunne udvikle sig i Rørene; selve Forraadnelsespletternes Optræden betinges endog væsenlig af de udviklede Bakteriers Iltforbrug. Denne Methode har derfor især Interesse derved, at den er bleven Forløberen for en Dyrkningsmaade, ved hvilken man tillige opnaar de enkelte Formers indbyrdes Isolering, og som spiller den største Rolle i Nutidens Bakterieforskning. Hermed sigte vi til Robert Koch’s »Gelatinedyrkning«. Hvis Læseren vil forestille sig en Bunke forskelligfarvede, lige store Glasperler, som røres ud i Vand, er det klart, at de ville blandes jævnt imellem hverandre, saalænge Vandet holdes i Bevægelse; tænkes hver enkelt endydermere i Stand til selv at svømme om, vil det samme blive Tilfældet. Forestiller man sig, at hele Massen heldes ud paa et Bord, ville Perlerne kort efter komme til at ligge stille, blandede imellem hverandre, men dog i ét Lag. Hvis nu hver (eller nogle enkelte) var i Stand til at formere sig, vilde der dannes en lille Hob om- kring hver, som gjorde dette, og Bordet vilde blive fuldt af smaa røde, grönne eller hvide Perlebunker, hver bestaaende af én eneste Slags. I vore forraadnende Vædsker ere nu netop Bakterierne Perlerne; kun ere de sædvanligvis alle af samme Farve; dog have vi ogsaa lært kulørte at kende. De formere sig og blandes formedelst deres Bevægelsesevne med hverandre; dette er Grunden til, at de for visse Studiers Skyld maa adskilles; Koch har derfor funden paa at gyde Vædsken ud over et (forholdsvis) fast Næringsstof, og han har hertil valgt en stiv Gelatine- (Husblas-) Opløsning, som udstøbes og steriliseres i