Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
Glaskolber af passende Størrelse og Form; de aflukkes fra Om-
verdenen med en Bomuldstot. Naar Vædsken spredes ud
over Gelatinen (til hvilken der naturligvis er sat passende
Næringsstoffer (smig. Side 83)), ville Bakterierne komme til Ro
paa dens Overflade, og det vil gaa dem dér, som det i vor
Lignelse gik med Glasperlerne: hvert Individ vil danne en
lille Hob af samme Art paa det Sted, hvor den ligger; disse
Smaabunker, som altsaa ere frie for fremmede Indblandinger,
blive snart saa store, at de kunne ses med blotte Öjne, saa
meget mere, som de meget hyppig have ejendommelige Farve-
nuancer. En endnu sikrere Methode bestaar i Tilsætning af
den kimholdige Vædske til den smeltede Gelatine med paa-
følgende, jævn Fordeling af Kimene ved Rystning; man hælder
nu Gelatinen ud i tynde Lag paa Glasplader for at fjerne
Kimene fra hverandre, hvorpaa det hele ved Afkøling göres
stivt;. efter nogen Tids Forløb fremkommer der i Gelatine-
massen Bakterie-Pletter og -Hobe, hver udviklet af én Kim.
En lille Smule af en saadan Hob overført i Nærings-
vædske eller paa en anden Næringsgelatine skaffer os snart
Mængder af vedkommende Art i fuldstændig rendyrket
Tilstand. Da mange Bakterier imidlertid trives bedst ved
höjere Varmegrader, og Gelatinen allerede bliver flydende ved
20° C., maa man ofte anvende andre Stoffer til Næringsbund
for dem; vi have ovenfor allerede lært Blodserumet (sé
Side 114) at kende.
Kogte Kartofler ere i mange Tilfælde ligeledes et ud-
mærket Underlag for Dyrkninger, ved hvilke man ønsker at
have Bakterierne til at udvikle sig i Ro. Man udvælger hele
og glatskallede Kartofler, som uden at skrælles afvadskes med
en blød Børste og Sublimatvand; efter Kogningen (i Damp)
skæres de midt over med en flammerenset Kniv, og paa de
glatte Overflader af de derved tilvejebragte Halvdele udsaas
Bakterierne; Kartoflerne henstilles under Glasklokker ved
almindelig Stuevarme; denne oprindelig af Schröter udtænkte
Dyrkningsmaade er altsaa ganske tilsvarende til Gelatinedyrk-
ningen, men Næringsstoffet er ikke gennemsigtigt som ved
denne, hvilket meget ofte medfører store Fordele.