Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i8
endnu aldeles ikke kunne overse. — Vi have ovenfor omtalt
Pasteur; men det vilde være Uret ikke allerede paa dette
Sted at nævne en anden Naturforsker, hvis Arbejder paa Bak-
terielærens Omraade have fremmet vor Viden overordenlig,
nemlig Tyskeren Cohn i Breslau, som ved sine især i 1872
°g i875 offenliggjorte Undersøgelser søgte at skelne imellem
de forskellige Bakteriearter og derved fremme Bakteriernes
Systematik; det samme Hovedresultat, som vi have draget af
Pasteurs Forsøg, kunne vi uddrage af Cohns, og en Del af
hans Resultater angaaende Bakteriernes Livsforhold ville senere
blive Genstand for vore Betragtninger. Cohns Navn er i de
senere Tider bleven stillet noget i Skygge af den Glans, der
omgiver flere af den seneste Tids Forskere; men, som det
synes, noget med Urette; man bør i hvert Tilfælde erindre,
at Cohn saavel som Pasteur i hine Dage hørte til dem,
der skulde angive os Studicmethoderne, og belære os om de
Organismer, som nu til Dags saa mange studere, væsenlig be-
lærte af hine Mænds Erfaringer; netop i dette Studium kommer
det i höj Grad an paa Maaden, hvorpaa man arbejder;
manges Anstrængelser ere bievne frugtesløse paa Grund af
Forskningsmethodens Mangler; vi skulle ligeledes herpaa se
Beviser i det følgende.
Tredje Kapitel.
Bakteriernes Oprindelse og Theorierne herom.
Efter at have set, at de mindste, existerende Organismer
spille Hovedrollen ved Forraadnelsesprocessen, kunne vi stille
os det Spörgsmaal: hvorfra komme disse Væsener?