Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

21 Fjerde Kapitel. Bakteriernes Formering. Naturhistorien skelner imellem Formering og Forplant- ning; denne sidste er en Könsakt, d. v. s. tvende uligeartede Væsener (tvende Celler) forene sig i Dannelsen af et tredje; den først nævnte er derimod en blot og bar Mangfoldig- gørelse af et Individ uden nogen Samvirken af forskellige Kön. Dette vil forstaas ved et Exempel. Hvis man af de Planter, man dyrker, ønsker flere, kan man faa det ved at saa deres Frø; men Frøene ere kun bievne til som Følge af en Samvirken mellem Plantens Støvkorn (Han-Celleine) og Æg (som indeholde Hun-Cellerne); forhindrer man Støvkornene i at virke paa Organerne af det andet Kön, f. Ex. ved i Tide at bortskære disse, faa vi ikke ét eneste Æg udviklet til Frø: Planten bliver gold. En gold Plante er imidlertid ikke altid udsat for at gaa til Grunde; ti kan den end ikke forplante sig, er det dog muligt, at vi have med en saadan Art at göre, som kan formere sig alligevel ad ukønnet Vej; vi have et udmærket Exempel herpaa i Pil eb usk ene, ti vi behøve blot at afskære Grenene ( Stiklinger«) og stikke dem ned i Jord- en for at skaffe os nye Buske, og i Virkeligheden ere visse dyrkede Poppelarter her i Evropa altid bievne formerede paa denne Maade. Endog uden Menneskets Indgriben formere mangfoldige Planter sig saaledes ved Løsrivning af enkelte (ganske vist undertiden noget anderledes udseende) Dele; Løg og Knolde avles jo netop paa denne Maade, og det vil være enhver bekendt, at Knopperne paa Jordbærplantens -Ud- løbere« tjene til det samme. Nogle Planter mangfoldiggøre sig paa den ene af de nævnte Maader, andre især paa den anden, ikke faa have begge. Hvad Bakterierne angaar, kendes endnu ingen könnet For- merclsesmaade hos dem; de tiltage i Antal ved Tvedeling,