Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
23 633 Millioner ; Verdenshavet dækker omtrent to Tredjedele af Jordoverfladen, og sættes dets Gennemsnitsdybde til en Mil, er Oceanet 928 Millioner Kubikmile; forudsættes én Stav- bakterie uafbrudt at udvikle sig gennem Tvedeling med den ovenanførte Hastighed, vil dens Afkom allerede inden fem Dages Forløb fuldstændig fylde Havet, og Antallet af Bakterier udtrykkes da ved et Tal paa 37 Ciffre. Disse Exempler forklare os Tvedelingens Betydning; intet Under, at man liar opkaldt denne hele Plante-Gruppe derefter og givet dem Navnet S p a 11 e svampe eller Schizofyter. § 2. Sporedannelsen. A. Bacillus subtilis. Vi komme nu til Sporedan- nelsen; denne studeres bedst hos en ganske egen, men meget almindelig Art: Høbakterien, Bacillus subtilis, hvis Ud- seende og Levemaade ses af det følgende. Lige saa sikkert det er i et koldt tilberedt Udtræk at træffe Bacterium Termo, lige saa vis kan man være paa, at denne ikke kommer til Udvikling i en kogt Vædske; den' kan nemlig ikke modstaa saa höj en Temperatur, da allerede en Varme af 50° C. dræber den; i alle saaledes behandlede Planteudtræk udvikler der sig derimod en ganske anden Bakterie, der har Form affine, lige Stave [Fig. Vila], ofte af en betydelig Længde; denne Art har efter det Materiale, der sædvanlig anvendes til dens Fremavling, Høet (se nedenfor), faaet Navn af Hø bacil- len eller Høbakterien. Det mærkværdige ved denne ligger bl. a. i den paafaldende Omstændighed, at den synes at kunne udvikle sig eller i det mindste bevare Livet trods længere Tids Ophedning i Vædsken til iOO° C.; det er med andre Ord et Væsen, som kan taale at blive kogt, uden at Døden indtræder; da-Muligheden af et saadants Existens i tidligere Tider ikke laa ganske nær at antage, kunne vi ikke undre os over, at denne Egenskab har givet Anledning ti] nogle Forviklinger i Videnskabens Historie. Vi have nemlig allerede tidligere om- talt (sé Pag. 19), at en Del Naturkyndige holdt paa Læren om Selvdannelsen; naar man nu gik ud fra, at alt organisk Liv udsluktes ved Kogepunktet, og man alligevel saa, at der udviklede sig Organismer i visse Infusjoner, endog efter en