Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
At Luften i vore Boliger og i vore Byer sædvanlig inde-
holder Bakterier i sit for øvrigt af alle mulige andre Dele be-
staaende Støv, have vi ovenfor sét. Tyndall, en berömt
engelsk Fysiker, har i 1876 anstillet Forsøg over dette Støv.
Det turde være enhver af Læserne bekendt, at det elektriske
Lys, der udstraaler fra de glødende Kulspidser i Jablockhoffs
samt Siemens og Halskes Lamper, er ualmindelig grelt; man
ser dets retlinede og skarpt betegnede Bane med stor Tyde-
lighed i den mellem Lampen og de belyste Genstande liggende
Luft, og Grunden hertil har Tyndall lært os. Den lyse Stribe
eller »Straale« i Luften hidrører nemlig fra de utallige Støv-
partikler, som paa Grund af deres ringe Vægt kunne holde
sig svævende i den altid urolige Atmosfære, og som tilbage-
kaste det elektriske Lys; de ville naturligvis ogsaa tilbagekaste
alt andet Lys, og derfor se vi Solstraalernes Vej r Luften, naar
de igennem Sprækkerne i Skodderne trænge ind i et mørkt
"V ærelse. Men det elektriske Lys er skarpere end andre Lys-
kilders og foretrækkes derfor til Forsøgene. Tyndall har
nu anbragt en Spiritusflamme underneden en saadan »synlig«
Lysstraale og bemærket, at denne lige oven over Flammen
blev afbrudt, i det der opstod mørke Partier i Straalen, saa mørke
som »Stjernerummet«, siger han. De organiske Støvpartikler,
bl. a. altsaa Bakterierne, forbrændte nemlig, og følgelig var
der intet til at reflektere Lyset. Han tog i et andet Forsøg-
et Glasrør, gennem hvilket Luften havde uhindret Adgang, og
lod Lysbundtet falde derigennem : det var synligt hele Vejen,
baade udenfor og indenfor Røret. Men nu lod han Luft
strömme igennem Røret, efter at have ladet den passere et
glødende Platinrør, og saa kunde Lysstraalen ikke mere
betegne sin Vej deri, ti saa var Luften bleven, hvad Tyndall
kalder optisk tom, o: dens Støv var bortbrændt.
Overalt, hvor Luften altsaa ikke er optisk tom, kunne vi
vente at finde Bakterier; og havde Frémy i Pyrenæerne
husket paa Tyndalls Forsøg, havde han maaské udført sine
lidt anderledes. Den Mængde Kim, der saa stort kunne findes
i Støvet, har man beregnet til et saadant Antal, at et Men-
neske kan risikere at indaande 1000 pr. Døgn!
Vore usyn). Fjender. 3