Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
33 At Luften i vore Boliger og i vore Byer sædvanlig inde- holder Bakterier i sit for øvrigt af alle mulige andre Dele be- staaende Støv, have vi ovenfor sét. Tyndall, en berömt engelsk Fysiker, har i 1876 anstillet Forsøg over dette Støv. Det turde være enhver af Læserne bekendt, at det elektriske Lys, der udstraaler fra de glødende Kulspidser i Jablockhoffs samt Siemens og Halskes Lamper, er ualmindelig grelt; man ser dets retlinede og skarpt betegnede Bane med stor Tyde- lighed i den mellem Lampen og de belyste Genstande liggende Luft, og Grunden hertil har Tyndall lært os. Den lyse Stribe eller »Straale« i Luften hidrører nemlig fra de utallige Støv- partikler, som paa Grund af deres ringe Vægt kunne holde sig svævende i den altid urolige Atmosfære, og som tilbage- kaste det elektriske Lys; de ville naturligvis ogsaa tilbagekaste alt andet Lys, og derfor se vi Solstraalernes Vej r Luften, naar de igennem Sprækkerne i Skodderne trænge ind i et mørkt "V ærelse. Men det elektriske Lys er skarpere end andre Lys- kilders og foretrækkes derfor til Forsøgene. Tyndall har nu anbragt en Spiritusflamme underneden en saadan »synlig« Lysstraale og bemærket, at denne lige oven over Flammen blev afbrudt, i det der opstod mørke Partier i Straalen, saa mørke som »Stjernerummet«, siger han. De organiske Støvpartikler, bl. a. altsaa Bakterierne, forbrændte nemlig, og følgelig var der intet til at reflektere Lyset. Han tog i et andet Forsøg- et Glasrør, gennem hvilket Luften havde uhindret Adgang, og lod Lysbundtet falde derigennem : det var synligt hele Vejen, baade udenfor og indenfor Røret. Men nu lod han Luft strömme igennem Røret, efter at have ladet den passere et glødende Platinrør, og saa kunde Lysstraalen ikke mere betegne sin Vej deri, ti saa var Luften bleven, hvad Tyndall kalder optisk tom, o: dens Støv var bortbrændt. Overalt, hvor Luften altsaa ikke er optisk tom, kunne vi vente at finde Bakterier; og havde Frémy i Pyrenæerne husket paa Tyndalls Forsøg, havde han maaské udført sine lidt anderledes. Den Mængde Kim, der saa stort kunne findes i Støvet, har man beregnet til et saadant Antal, at et Men- neske kan risikere at indaande 1000 pr. Døgn! Vore usyn). Fjender. 3