Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

44 tog sig af dette; først i 1873 fremkom der fra den ansete engelske Naturforsker Ray-Lankasters Side igen Studier over røde Bakterier, som han havde faaet udviklet i Glas med henraadnende, dyriske Substanser, ligesom ogsaa Cohn i Breslau havde haft sin Opmærksomhed henledet paa den røde Tang. Cohn havde væsenlig faaet sit Materiale fra vor danske Botaniker, Prof. Warming, der samtidig med ham og uaf- hængig af andre Forskere havde studeret de røde Bakterier især i Tangen i Københavns Omegn (og senere fra mange andre Steder); det er væsenlig Warmings Studier, der have lært os disse Organismers Naturhistorie at kende, og vi ville et Öjebiik dvæle ved et Par af Formerne. Ophidomonas sanguinea, den røde Slangemonade. En af de mest i Öjnefaldende er en blegrød, meget stor Skruebakterie, som hedder Ophidomonas s anguine a Ehbg., d. v. s. den af Ehrenberg opdagede og benævnte, blodrøde Slangemonade ; den findes i mange Mudderprøver over- ordenlig hyppig, i andre slet ikke eller kim sjældent Dens Form og Udstyr med Cilier ses paa vedföjede Billede; dens virkelige Længde er indtil ca. 65 Hundrededele af én Milli- meter, hvilket Læseren rimeligvis vil finde kun er meget lidt; men iblandt Bakterierne maa det regnes for en sand Kæmpe- störrelse, da vi meget hyppig træffe Former paa ikke mere end ’/2oo Millimeter. Den bevæger sig med stor Livlighed