Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

43 massers Bakterier, iblandt hvilke for øvrigt selvfølgelig ogsaa utallige andre Organismer forekomme (Diatoméer, Infusorier, Amøeber o. m. a.), er der altsaa den Mærkelighed, at deres Cellekroppe ere svagt rødfarvede, men de producere ikke dette Farvestof (>Bacterio-Purpuria«) i större Mængder. Inden vi skildre nogle af dem nærmere, ville vi med et Par Ord omtale vore Kundskabers historiske Udvikling om denne Sag. I den 14de tyske Naturforskerforsamling, som afholdtes 1836 i Jena, deltog bl. a. Ehrenberg. Paa selve Aabnings- dagen foretog han og en anden tysk Naturforsker en Exkursjon til den lille Landsby Ziegenhain; i en Bæk ved denne fandt han nogle røde Pletter, som viste sig at være dannede af uhyre Mængder af ejendommelige, røde »Infusjonsdyr« eller »Monadei«. Allerede tidligere havde han baade i en Saltsø paa de kirgisiske Stepper og ved Berlin fundet andre røde. »Monader«, der endog vare bievne beskrevne og afbildede i hans store, berömte Værk om Infusjonsdyrene. I 1840 frem- lagde Ehrenberg yderligere Bidrag til de mindste Organismers Naturhistorie, deriblandt atter en rød, skrueformet Bakterie, (efter vor nuværende Betegnelsesmaade), som var fundet ved Kiel. Ehrenberg selv kaldte disse saavel som saa mange andre, mikroskopiske Smaavæsener for Dyr; de lignede jo ogsaa disse i selv at kunne svømme meget livlig omkring, og Ehrenberg mente i deres Legeme at kunne finde baade Mund, Mave og Gatbor. Nogle af de røde Former, han saaledes havde opdaget, kaldte han Slangemonader; vi kalde dem nu til Dags Skruebakterier (Spiriller, Ophidomonader o. 1.); naar de bevæge sig rask igennem Vandet, ser det ogsaa ud, som om de bugtede sig som Slanger, men i Virkeligheden har deres Legeme (deres Cellekrop) Skrue- el. Proptrækkerform og holder sig stivt under omdrejende og samtidig fremadskridende Bevægelse. Ogsaa ved de franske Kyster og i Belgien var Fænomenet blevet studeret, og Bakterier tildels fundne at være Skyld deri; det samme har været Tilfældet hos os, hvor den afdøde Bota- niker Ørsted i 1841 beskæftigede sig med det røde Tang- mudder. Nu hengik der en meget lang Tid, i hvilken Ingen