Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
Timer efter, at de bleve angrebne; af andre Husdyr kunne vi
nævne Svin som meget udsatte for Miltbrand, og vi skulle
snart se, at enkelte andre, varmblodede Dyr ogsaa kunne
angribes, ligesom endelig ogsaa Mennesket selv kan komme
til at lide deraf. Den Skade, som denne Sygdom anretter,
er ofte særdeles betydelig; i Frankrig, hvor man især har
studeret den, raaa de aarlige Tab regnes i Millioner, og <ier
gives Lande, saasom Rusland og Sibirien, hvor den er endnu
langt frygteligere ; saaledes døde der i Guvernementet Novgorod
i 1867—70 mere end 56,000 Heste, Køer og Faar samt 528
Mennesker. Man vil heraf forstaa, at dens Bekæmpelse
maa være en Sag af yderste Vigtighed for Landmændene,
og de Penge, der maatte ofres for at opnaa den nødvendige
Indsigt og derigennem muligvis Sygdommens Begrænsning,
kunne ikke siges at være udgivne forgæves.
Hertil kommer nu, at Miltbranden er smitsom; den lader
sig forplante fra ét Dyr til et andet ved Indpodning. Den
plejer at holde sig til visse Egne og i dem atter omkring
bestemte Midtpunkter, udenfor hvilke den ikke trænger synderlig
frem; disse befængte Steder have derfor ilde Ry paa sig.
Der findes saaledes i Departementet Eure-et-Loire ikke faa,
saakaldte »champs maudits« (egl. forbandede Marker), hvorhen
man aldrig vover at lade Kvæget komme, end sige græsse, da
Jorden ligesom er Befængt med Sygdommen; Miltbranden er
kort sagt en af Kvægets mest morderiske Sygdomme.
Det har i denne Sammenhæng mindre Interesse at blive
bekendt med mange Enkeltheder angaaende Kendetegnene
paa denne Pest; sligt overlade vi til Dyrlægerne. Det, der for
os er vigtigst, er Paavisningen af Sygdommens Aarsag. Alle
Oplysninger, selv saadanne, som for den praktiske Land-
bruger kunne være af störste Betydning, blive til Punkter af
anden Rang lige overfor den især af Davaine betonede Sæt-
ning, at Miitbrand er en Bakteriesygdom, som altsaa skyldes
visse Organismers Snylten i Kvæget paa lignende Maade, som
f. Ex. vi Mennesker kunne lide af Indvoldsorm.
I Blodet af miltbrandsyge Dyr havde allerede Poll ender
i 1849 paavist, og Davaine og Brauell senere nærmere
5*