Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
67 Timer efter, at de bleve angrebne; af andre Husdyr kunne vi nævne Svin som meget udsatte for Miltbrand, og vi skulle snart se, at enkelte andre, varmblodede Dyr ogsaa kunne angribes, ligesom endelig ogsaa Mennesket selv kan komme til at lide deraf. Den Skade, som denne Sygdom anretter, er ofte særdeles betydelig; i Frankrig, hvor man især har studeret den, raaa de aarlige Tab regnes i Millioner, og <ier gives Lande, saasom Rusland og Sibirien, hvor den er endnu langt frygteligere ; saaledes døde der i Guvernementet Novgorod i 1867—70 mere end 56,000 Heste, Køer og Faar samt 528 Mennesker. Man vil heraf forstaa, at dens Bekæmpelse maa være en Sag af yderste Vigtighed for Landmændene, og de Penge, der maatte ofres for at opnaa den nødvendige Indsigt og derigennem muligvis Sygdommens Begrænsning, kunne ikke siges at være udgivne forgæves. Hertil kommer nu, at Miltbranden er smitsom; den lader sig forplante fra ét Dyr til et andet ved Indpodning. Den plejer at holde sig til visse Egne og i dem atter omkring bestemte Midtpunkter, udenfor hvilke den ikke trænger synderlig frem; disse befængte Steder have derfor ilde Ry paa sig. Der findes saaledes i Departementet Eure-et-Loire ikke faa, saakaldte »champs maudits« (egl. forbandede Marker), hvorhen man aldrig vover at lade Kvæget komme, end sige græsse, da Jorden ligesom er Befængt med Sygdommen; Miltbranden er kort sagt en af Kvægets mest morderiske Sygdomme. Det har i denne Sammenhæng mindre Interesse at blive bekendt med mange Enkeltheder angaaende Kendetegnene paa denne Pest; sligt overlade vi til Dyrlægerne. Det, der for os er vigtigst, er Paavisningen af Sygdommens Aarsag. Alle Oplysninger, selv saadanne, som for den praktiske Land- bruger kunne være af störste Betydning, blive til Punkter af anden Rang lige overfor den især af Davaine betonede Sæt- ning, at Miitbrand er en Bakteriesygdom, som altsaa skyldes visse Organismers Snylten i Kvæget paa lignende Maade, som f. Ex. vi Mennesker kunne lide af Indvoldsorm. I Blodet af miltbrandsyge Dyr havde allerede Poll ender i 1849 paavist, og Davaine og Brauell senere nærmere 5*