Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
68 w undersøgt nogle smaa Legemer, hvis Udseende i höj Grad minder om Høbakteriens. Navnlig havde Dava i ne, især til- skyndet ved Læsningen af Pasteurs Arbejder over Smörsyre- gæringen og dens Bakterier, der have en ikke ringe Lighed med Miltbrandens, udtalt den Anskuelse, at de ligefrem turde være Aarsag til Sygdommen, og han mente ogsaa ved talrige Ind- podningsforsøg paa Rotter at have vist, at hans Anskuelse havde et fast Grundlag; han forklarede Sygdommens Udbredning derved, at Bakterierne, der i nogen Tid kunne holde sig i Live uden for det angrebne Dyr, af Insekter el. paa anden Vis kunne føres fra det smittende Lig hen paa sunde Dyr, hvor de da kunde trænge ind igennem tilfældige, mindre Hudsaar, som jo nok kunde forudsættes tilstede. Denne Tanke var særdeles god; kun laa den lidt forud for sin Tid. Man gjorde med Rette den Invending, at intet af alt dette dog bevislig gik saadan til, og navnlig var der én Vanskelighed i Vejen, som det ganske vist var af störste Vigtighed for Bevisførelsen at faa fjernet, den nemlig, at medens Bacillerne hurtig tabte deres Smitteevne, kunde Dele af de af Miltbrand døde Dyr bevisligen gennem flere Aar være smitsomme, f. Ex. Huderne, i hvilke man ingen Stavbakterier kunde finde, ligesom Paavisningen af disse ofte heller ikke vilde lykkes i Blodet af Dyr, der havde været døde i nogen Tid. Man anførte derfor imod Dava i ne, at det var Stoffer i Blodvædsken, som vare de smitsomme; Bakterierne vare ganske uskadelige, ja under- tiden endog aldeles ikke tilstede, altsaa rent tilfældige Ledsagere. En lang Tid gik hen, inden man fik Klarhed i Sagen; én Ting var dog paafaldende: selv om man ikke altid kunde paavise Bakterierne i de døde Dyr, vare de dog aldrig fra- værende i de endnu levende, men syge. Hvor kunde de vel blive af ved Dødens Indtræden? Da var det, at den tyske Distriktslæge i Wollstein, nuværende Geheimeraad Robert K och (i Berlin) optog Spörgs- inaalet. Det var ham klart, at skulde man opnaa noget Resultat, maatte man først forsøge at skaffe sig et Materiale, der med forholdsvis Lethed lod sig behandle; hertil duede Faar og Køer ikke af let indsete Grunde, men det lykkedes ham i hvide Mus og Kaniner at finde en Jordbund for Syg- 4