Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
w
undersøgt nogle smaa Legemer, hvis Udseende i höj Grad
minder om Høbakteriens. Navnlig havde Dava i ne, især til-
skyndet ved Læsningen af Pasteurs Arbejder over Smörsyre-
gæringen og dens Bakterier, der have en ikke ringe Lighed
med Miltbrandens, udtalt den Anskuelse, at de ligefrem turde
være Aarsag til Sygdommen, og han mente ogsaa ved talrige Ind-
podningsforsøg paa Rotter at have vist, at hans Anskuelse havde et
fast Grundlag; han forklarede Sygdommens Udbredning derved, at
Bakterierne, der i nogen Tid kunne holde sig i Live uden for det
angrebne Dyr, af Insekter el. paa anden Vis kunne føres fra
det smittende Lig hen paa sunde Dyr, hvor de da kunde
trænge ind igennem tilfældige, mindre Hudsaar, som jo nok
kunde forudsættes tilstede. Denne Tanke var særdeles god;
kun laa den lidt forud for sin Tid. Man gjorde med Rette
den Invending, at intet af alt dette dog bevislig gik saadan
til, og navnlig var der én Vanskelighed i Vejen, som det
ganske vist var af störste Vigtighed for Bevisførelsen at faa
fjernet, den nemlig, at medens Bacillerne hurtig tabte
deres Smitteevne, kunde Dele af de af Miltbrand døde
Dyr bevisligen gennem flere Aar være smitsomme, f. Ex.
Huderne, i hvilke man ingen Stavbakterier kunde finde, ligesom
Paavisningen af disse ofte heller ikke vilde lykkes i Blodet af
Dyr, der havde været døde i nogen Tid. Man anførte derfor
imod Dava i ne, at det var Stoffer i Blodvædsken, som vare
de smitsomme; Bakterierne vare ganske uskadelige, ja under-
tiden endog aldeles ikke tilstede, altsaa rent tilfældige Ledsagere.
En lang Tid gik hen, inden man fik Klarhed i Sagen;
én Ting var dog paafaldende: selv om man ikke altid kunde
paavise Bakterierne i de døde Dyr, vare de dog aldrig fra-
værende i de endnu levende, men syge. Hvor kunde de
vel blive af ved Dødens Indtræden?
Da var det, at den tyske Distriktslæge i Wollstein,
nuværende Geheimeraad Robert K och (i Berlin) optog Spörgs-
inaalet. Det var ham klart, at skulde man opnaa noget
Resultat, maatte man først forsøge at skaffe sig et Materiale,
der med forholdsvis Lethed lod sig behandle; hertil duede
Faar og Køer ikke af let indsete Grunde, men det lykkedes
ham i hvide Mus og Kaniner at finde en Jordbund for Syg-
4