Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

Forfatter: V. A. Poulsen

År: 1884

Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag

Sted: København

Sider: 186

UDK: 616

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
70 kunne göre dette. Kochs Forsøg havde ligeledes vist os, at Sporerne i tre Uger kunne henligge i Vand uden at miste Spireevnen; altsaa kan sporeholdigt Blod, der gentagne Gange törrer ind og atter opblødes, vedblive at være smitsomt. Endelig har Koch ved Forsøg bevist, at ingen anden Bakterie- Art, selv om den ligner Bacillus Anthracis nok saa meget, er i Stand til at fremkalde Miltbrand. Skönt allerede Dava ine næsten havde klaret Spörgsmaalet om denne Sygdoms Natur, idet han egenlig blot manglede Kend- skab til Sporerne, vare vore Begreber om Sygdommen ved disse Kochs Undersøgelser dog bievne betydelig udvidede, næsten fuldstændiggjorte. Det var for det første en ogsaa Mennesket angrib- ende Sygdom, om hvilken man med Bestemthed kunde sige, at den skyldtes Bakterier; Da vain es eller snarere Pollenders tidligere fremsatte Tanke var paa den smukkeste Maade bleven bekræftet. Det var for det andet lykkedes at dyrke en snyltende Organisme udenfor Legemet, hvorved det tillige var bleven muligt at følge dens Udvikling aldeles fuldstændig; endelig havde man naaet et praktisk Resultat: Man vidste nu, hvor man skulde angribe Ondet. Bacillen er i höj Grad aérob; den dræber rimeligvis Dyret af den Grund, at den tager Ilten fra Blodet; muligvis derfor findes den ikke i Kødet, ti dette er fattigt paa Ilt. Den danner ingen Sporer inden i Dyret, saalænge dette er i Live, men kommer dets Blod efter Døden til i nogen Tid at ligge hen, ville Sporerne kunne op- staa milliardvis og smitte Jordbunden, Græsgangene, de blodige Huder, Folkenes Klæder og Hænder, og de ville kunne trænge ned i Vandet i Pølene og Brøndene. Hvis man vi] undgaa Sygdommen, kan det ikke nytte at forsøge paa at give de angrebne Dyr Medicin; man maa bringe det saa vidt, at man overhoved kan undgaa Angrebet, d. v. s., man maa føre en Udryddelseskrig mod Arten selv.*) Sporedannelsen foregaar kun i det døde Dyr, men synes ikke at finde Sted under 12 ° C. eller over 430 C. Begraves et af Miltbrand dødt Dyr, *) Det i den nyere Tid til Anvendelse bragte Hjælpemiddel imod Sygdommen, nemlig Vakcinationen, vil blive Genstand for en særlig Omtale i et senere Kapitel.