Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
kunne göre dette. Kochs Forsøg havde ligeledes vist os, at
Sporerne i tre Uger kunne henligge i Vand uden at miste
Spireevnen; altsaa kan sporeholdigt Blod, der gentagne Gange
törrer ind og atter opblødes, vedblive at være smitsomt.
Endelig har Koch ved Forsøg bevist, at ingen anden Bakterie-
Art, selv om den ligner Bacillus Anthracis nok saa meget,
er i Stand til at fremkalde Miltbrand.
Skönt allerede Dava ine næsten havde klaret Spörgsmaalet
om denne Sygdoms Natur, idet han egenlig blot manglede Kend-
skab til Sporerne, vare vore Begreber om Sygdommen ved disse
Kochs Undersøgelser dog bievne betydelig udvidede, næsten
fuldstændiggjorte. Det var for det første en ogsaa Mennesket angrib-
ende Sygdom, om hvilken man med Bestemthed kunde
sige, at den skyldtes Bakterier; Da vain es eller snarere
Pollenders tidligere fremsatte Tanke var paa den smukkeste
Maade bleven bekræftet. Det var for det andet lykkedes at
dyrke en snyltende Organisme udenfor Legemet, hvorved
det tillige var bleven muligt at følge dens Udvikling aldeles
fuldstændig; endelig havde man naaet et praktisk Resultat:
Man vidste nu, hvor man skulde angribe Ondet. Bacillen er
i höj Grad aérob; den dræber rimeligvis Dyret af den Grund,
at den tager Ilten fra Blodet; muligvis derfor findes den ikke i
Kødet, ti dette er fattigt paa Ilt. Den danner ingen Sporer inden i
Dyret, saalænge dette er i Live, men kommer dets Blod efter
Døden til i nogen Tid at ligge hen, ville Sporerne kunne op-
staa milliardvis og smitte Jordbunden, Græsgangene, de blodige
Huder, Folkenes Klæder og Hænder, og de ville kunne trænge
ned i Vandet i Pølene og Brøndene. Hvis man vi] undgaa
Sygdommen, kan det ikke nytte at forsøge paa at give de
angrebne Dyr Medicin; man maa bringe det saa vidt, at man
overhoved kan undgaa Angrebet, d. v. s., man maa føre en
Udryddelseskrig mod Arten selv.*) Sporedannelsen foregaar
kun i det døde Dyr, men synes ikke at finde Sted under 12 °
C. eller over 430 C. Begraves et af Miltbrand dødt Dyr,
*) Det i den nyere Tid til Anvendelse bragte Hjælpemiddel imod
Sygdommen, nemlig Vakcinationen, vil blive Genstand for en
særlig Omtale i et senere Kapitel.