Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

72 døde af det smittede Foder, saa ve] som hos Kavier (Marsvin), der overhoved kun vanskelig gennem Foderet synes at kunne angribes af denne Sygdom, kunde Bakteriesporer paavises i Exkrementerne. Heraf drager Pasteur den Slutning, at Spirerne til Sygdommen indføres i Kvæget gennem de uund- gaaelige, smaa Saar, som Dyrene ved Tygningen faa i Mundens fine Hud, og, naar man erindrer sig, hvad vi i Begyndelsen af dette Kapitel have sagt om de befængte Græsgange, synes dette meget rimeligt, eftersom Bakterierne da kunne antages at ligge paa Grøntfoderet sammesteds. Imidlertid maa det be- mærkes, at Forsøg af Koch med Fodring af Kvæg med blød, miltbrandholdig Kartoffelmasse have vist, at Sygdommen ogsaa kan paaføres Dyr uden Saar i Svælget; hvorledes Bakterierne komme ind i Blodbanerne ved denne Lejlighed, er tvivlsomt. De af Sygdommen døde Dyr plejede man i Frankrig at begrave endog paa Stedet selv; det laa da nær at antage, at Sygdomsspirerne kunde skrive sig fra de i Jorden paa Marken eller i Staldenes Nærhed henraadnende Dyr; men en ældre Udtalelse af Davaine, hvis Studier paa dette Omraade vi erindre vare nogle af de første, har gjort den Mening iblandt Landmændene almindelig, at netop denne Begravelsesmaade forhindrede Sygdommens Omsiggriben, idet Blodet af de raadne Lig ikke skulde være smitsomt. Nu have vi ganske rigtig oven for gjort opmærksom paa, at Miltbrandbakterien er en stærkt udpræget aérob Plante, og at den altsaa vil gaa til Grunde, naar den berøves Luftens Adgang; Forsøg af Pasteur og Joubert have bevist dette; men herved maa dog erindres, at hvis Sporerne allerede før Nedgravningen have udviklet sig i Ligene, tage de aldeles ingen Skade, og de ville derfor kunne holde sig i de henraadnende Kroppe; dette have Forsøg af Koch lært os. Hvis det af Sygdommen døde Dyr altsaa ikke indeholder Sporer, naar det nedlægges i Jorden, vil det ikke kunne virke skadeligt i hygiejnisk Henseende, saafremt der ikke træde visse Omstændigheder til. Det døde Dyr taber nemlig, endnu inden Forraadnelsen griber om sig, en Del Blod, navnlig gennem Næsen, og Jorden vil saaledes blive svanger dermed i Nærheden af Aadslet; de i denne blodige Jord værende Bakterier ville jo ikke være ude af