Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

73 Berøring med Luften; de kunne altsaa danne Sporer og paa denne Maade blive faretruende. Dette har ved Pasteurs Forsøg vist sig at være Tilfældet i Naturen; Jord, som éngang havde været vædet med døde Kreaturers miltbrandholdige Blod, havde endog efter Aaringers Forløb vedligeholdt sine dræbende Egenskaber i fuldeste Maal. Endog paa Jordens, selv den bearbejdede Jords Overflade har man efter to Aars Forløb kunnet paavise dødelig virkende Bakteriekim paa de Steder, hvor miltbrandsyge Dyrs Lig vare nedgravede; i længere Afstand fra saadanne derimod ikke. Pasteur og Joubert have imidlertid tidligere godtgjort, at Jordbunden virkede som et mægtigt Filter, idet alt Kilde- vand var temmelig bakteriefrit; hvorledes, vil Læseren spörge, rimes disse Resultater sammen med hine, vi nys omtalte? Det vilde dog være mærkeligt, om Jordbunden skulde lade Vandet gaa rent ned igennem sig, men samtidig lade de smittende Vædsker gaa urensede opad! Vi staa her over for et i praktisk Henseende meget vigtigt Punkt, om hvilket de Lærdes Meninger ere noget delte. Pasteur har fremsat en ganske mærkelig og meget sindrig Anskuelse, ifølge hvilken det skulde være de i Jorden gravende og rodende Smaadyr, saasom en Mængde Insekter og andre Leddyr, men fremfor alle Regnormene, der bragte de farlige Sporer op fra Dybet; de srnaa, vel bekendte Bunker af fint slemmet Jord, som disse Dyr afsætte ovenpaa Jorden, inde- holde Bakteriesporerne; törrer denne Jord ind, føres de med Støvet rundt omkring og smitte derved Foderurterne. Undersøger man de paa saadanne Steder levende Regnormes Tarmindhold, findes Miltbrand-Sporerne i stor Mængde deri, naturligvis sammen med mange andre Bakterier, af hvilke de døde Dyre- legemer jo huse adskillige. I Henhold til denne Forklarings- maade foreslaar Pasteur aldrig at nedgrave Ligene af milt- brandsygt Kvæg paa Græsgangene eller overhoved paa Jord, der kan ventes i Fremtiden at ville blive tagen ind til Avl. Nedgravningen bør foregaa paa magre, sandede eller kalk- holdige Jorder, der tillige ere törre eller efter Regn hurtig afgive Vandet, kort sagt, paa Steder, hvor Regnormene ikke holde til.