Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

 Det franske Videnskabernes Akademi besluttede at over- give Ministeren for Handels- og Agerdyrkningsvæsenet disse her omtalte Undersøgelser af Pasteur; denne udtaler selv til Slutningen, at Miltbrandsygdommen forhaabenlig i en ikke altfor fjern Fremtid kun vil existere i Hyrdernes,'Slagternes og Garvernes Erindring, hvis man gennemfører de af ham saa stærkt fremhævede Forholdsregler. Slet saa forhaabningsfuld er imidlertid den tyske Lærde Koch ikke. Han kan aldeles ikke forsone sig med Tanken om Regnormenés Betydning for det foreliggende Spørgsmaal, hvilket ogsaa af adskillige andre Forfattere mere betragtes som en smuk Ide end som noget virkeligt. Efter hans Mening er der taget for lidt Hensyn til den Kendsgerning, at der overhovedet ingen Sporedannelse finder Sted ved en under 12 3 C. liggende Varme. Han tænker sig Smitten fra Jord- bunden udbragt paa følgende Maade: De hist og her fra de ældste Tider udbredte Kim, kunne i sumpede Egne, ved Flodbreder o. Ig. udvikle sig videre paa passende Plantedele og danne ny Sporer; disse blive da navnlig ved Oversvøm- melser og Höjvande skyllede hen paa Græsgangene og komme derved paa Foderplanterne; paa denne Maade skulde da ogsaa Miltbrandens Indtrængen i Legemet fra Tarmkanalen lettest finde sin Forklaring. Koch antager, at Miltbrandbacillen ikke udelukkende er en Snylteplante, der kun kan leve i det dyriske Legeme eller i de Dyrkningsvædsker, hvori vi i vore Laboratorier søge at skaffe Livsbetingelser tilstede, der saa vidt mulig ere som i Dyrene; Koch støtter sig for det første derpaa, at Pasteur allerede tidligere havde rendyrket Miltbrandbacil- lerne i Urin, dernæst paa en Iagttagelse, han har anstiliet i sit eget Laboratorium, og som enhver med Lethed kan göre ham efter. Hvis man nemlig udsaar Miltbrandsporer paa Overfladen af kogte Kartoffelskiver, vil der paa disse danne sig en yppig Vegetation af Bacillerne, der endog paa ganske regelmæssig Vis ville danne Sporer i Mængde, uden at Smitteevnen taber sig; det er ogsaa lykkedes ham at dyrke den i Høafkog og i Urin.